SUF Magasinet 0220 web - Magasin - Side 34
34 | SUF MAGASINET · November 2017
med lektiehjælp faste dage i ugen, og når der har
været eksamensperioder, er der blevet skruet op
for den personlige støtte, så eksamensopgaverne
er blevet afleveret til tiden.
– Dét, som de unge studerende i særlig grad har
brug for, er støtte og rammer, som giver tryghed og
ro. Den del får de her, fordi de er blandt studerende,
som har samme udfordringer som dem selv, og dermed har vi et stærkt fælles fokus, siger Kate Bach.
Livsbalance, fælleskab og hjemlighed
I det hele taget har man hos BOAS Taastrup været
optaget af at få skabt nogle værdier, der kendetegner afdelingen, uanset om man bor på kollegiet på
førstesalen eller i bostedet i stueetagen. Værdierne,
som BOAS Taastrup i dag slår sig op på, hedder livsbalance, fælleskab og hjemlighed.
– Det var vigtigt for os, at vi fik talt om vores værdier, samtidig med at vi skabte de fysiske rammer,
siger Kate Bach.
Faste aktiviteter
Én ting kan der ikke rokkes ved hos BOAS Taastrup,
og det er afdelingens satsning på fælles aktiviteter
og kreative input i dagligdagen. Hver måned ligger
der en plan for aktiviteter, som kan være arrangerede udflugter – fx en tur i Dyrehaven eller til stranden – som støttes op af en aktivitetsmedarbejder,
og derudover er beboerne i underetagen også blevet præsenteret for musikterapi.
– Musikterapien er et godt eksempel på, hvordan
vi bruger det kreative felt til at vise andre veje til
kommunikation for dem, der er følelsesmæssigt
udfordrende. Det kreative sætter nogle andre følelsesmæssige registre i spil, og nøjagtig ligesom
vi ønsker at være et sted, der giver vores beboere
tryghed og stabilitet, så skal de også lære at finde
det trygge sted i dem selv, slutter Kate Bach.