SUF Magasinet 0220 web - Magasin - Side 27
| 27
VOKSEN MED DIAGNOSE: Skizoid personlighedsforstyrrelse blev hæftet
på 32-årige Thomas Skovsted som diagnose i ungdomsårene – en
hjælp og frisættelse i de første år. Siden fik han et stort behov for, at
diagnosen ikke blev hans identitet
Af Thorsten Asbjørn
Selvstændig virksomhed som vinduespudser i fem
år og opgaver i ordrebogen fra kl. 5 om morgenen
til sen eftermiddag. Det er som oftest hans kæreste Kimmie, som får ham til at stille spand og stige,
og så deres fem måneder gamle barn Johan, hvor
Thomas Skovsted lige nu benytter muligheden for
delvis barsel.
Thomas Skovsteds diagnose, skizoid personlighedsforstyrrelse, et massivt stofmisbrug og selvmordsforsøg i ungdomsårene synes på lysårs afstand, når man træder ind i hjemmet hos den lille
familie i København.
Og så alligevel ikke.
- Der er stadig situationer, hvor Thomas´ diagnose
spøger. Det kan være situationer, hvor han trækker
sig, eller ikke aflæser folks reaktioner som de fleste
andre. Men det er aldrig noget, som bekymrer mig.
Jeg har taget Thomas med hans diagnose, og det er
en del af ham og hans historie, siger Kimmie, mens
hun vugger deres søn på skødet.
Når hendes barsel er overstået, vender hun tilbage
til Københavns Universitet, hvor hun er i gang med
en kandidatgrad i husdyrsvidenskab med speciale i
svinevelfærd, og hvor ambitionen er en ph.d. inden
for dette felt.
Hun er tydeligvis vild med sin vinduespudser og
også alt det, som er en del af hans livsbagage.
- Det, som jeg faldt for dengang jeg mødte Thomas,
var, at jeg ikke kunne sige noget, som skræmte ham.
Han vidste, at livet også var hårdt, siger Kimmie og
fortsætter:
- Han var ved at være helt stoffri, og det var en betingelse for, at vi kunne få et liv sammen. Samtidig
har Thomas altid været meget ærlig om de ting,
som han har kæmpet med, og derfor har jeg aldrig
følt mig utryg sammen med ham – diagnose eller ej.
Diagnosen som fribillet
Thomas Skovsted og hans kæreste er sat i stævne
til en snak om, hvad det betyder at få hæftet en
diagnose på sig som ungt menneske, og hvad det
er, man har brug for, så diagnosen ikke kommer til
at spænde ben.
Hans historie i telegramform: Opvokset i et hjem
med alkoholmisbrug. Begyndte at tage stoffer
som 13-årig. To selvmordsforsøg. Diagnosen skizoid personlighedsforstyrrelse. Rundt på en række
kommunale døgninstitutioner uden succes. Droppede ud af skolen.
- I mine teenageår følte jeg mig anderledes end alle
andre. Der var ikke nogen steder, som jeg passede
ind. Jeg blev meget introvert, siger Thomas Skovsted.
Det at få stillet en psykiatrisk diagnose som 17-årig
var en hjælp.
- Jeg brugte diagnosen til at sige, ”nå, der er en
grund”. Jeg fik et svar på, hvorfor jeg sejlede rundt,
og det var en hjælp, fordi jeg var så vanvittig forvirret, siger Thomas Skovsted og peger også på, at de
ydre krav forsvandt:
- Diagnosen var grunden til, at jeg fik hjælp og støtte hos kommunen. Den gav mig et råderum, hvor
der ikke blev stillet krav til mig, siger Thomas Skovsted, der i dag dog ser kritisk tilbage på det, som
han oplevede som en ansvarsfralæggelse.
