SUF Magasinet 0220 web - Magasin - Side 22
22 | SUF MAGASINET · November 2017
TEMA | MENNESKET FØR DIAGNOSEN
En diagnose er også
en anerkendelse
SPROG: Selv om der sker en ekspansion i diagnoser, så kan der herske
en berøringsangst – både professionelt og personligt – for at tale om
diagnoser og udsatte mennesker. Men begge begrebsligheder kan
indeholde stor respekt, fremhæver sprogforsker Sune Vork Steffensen
Af Peter Borberg
Da redaktionsgruppen bag det magasin, som du
her sidder med i hænderne, besluttede sig for at
tage fat i diagnosebegrebet fra forskellige indfaldsvinkler, blev det ivrigt diskuteret, om der kunne
findes en samlende rubrik for hele det felt, som
skulle undersøges.
”Mennesket bag diagnosen”, ”Mennesker og diagnoser” og – som det endte med – ”Mennesket før
diagnosen”.
Men spørger man en af landets fremmeste sprogforskere, så er det en betoning af den rent menneskelige side af sagen, som ikke står mål med virkeligheden.
– Det er et udbredt politisk mantra, at man sætter
mennesket før systemet. Det paradoksale er bare,
at alle de systemer, hvor man for eksempel arbejder med patienter eller udsatte unge, beror på, at
der har fundet en visitation sted, hvor nogen kommer indenfor, mens andre ikke kommer indenfor.
Hele systemets grundpræmis er altså, at diagnosen
kommer først. Når en sagsbehandler sidder med en
borger og siger, at ”du er berettiget til det her”, så
hviler det ofte på en forudgående diagnosticering,
siger Sune Vork Steffensen, lektor, ph.d. og leder af
Centre for Human Interactivity ved Syddansk Universitet.
Han fortsætter:
– Hvis du siger ”Mennesket først” i en behandlingssammenhæng, så har jeg lyst til at sige ”forhåbentlig ikke!” For grunden til, at vi har den her relation,
skyldes jo, at der er en diagnose eller et menneske,
som er blevet kategoriseret som udsat. Hvis meningen med den sproglige tilgang til et udsat eller sygt
menneske er, at vedkommende skal føle sig set og
favnet – jamen, så se dem med deres diagnose eller
udsathed. At blive kaldt udsat er også en anerkendelse. Du kan ikke designe et sprog, der rammer
rigtigt. Sproget skal være autentisk og sandt, og det
skal repræsentere den, du er, inden for en professionel ramme.
Tiden på standby
Når der alligevel ofte indsniger sig en påpasselighed eller forsigtighed i brugen af ord som ”diagnose” og ”udsat”, så bunder det ifølge Sune Vork
Steffensen i en gammel sprogtænkning, som slår til
lyd for, at de begreber, vi bruger, er med til at skabe
vores verden.
– Når der i hele nutidens identitetsdebat ofte op-