SUF Magasinet 0220 web - Magasin - Side 19
| 19
Anders Kondrup Haugaard er et af de nye ansigter
i Den Sociale Udviklingsfond. Han er for nylig startet som socialkonsulent hos BOAS Mentor i København, der er et tilbud til mennesker i alderen 18 til
35 år med Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF),
ADHD, OCD, angst og depression.
– Når man sidder med papirerne og skal sætte sig
ind i, hvad det er for et menneske, man skal arbejde
med, så er diagnosen noget af det første, man ser.
På den måde fylder den meget i selve forforståelsen af et menneske og i menneskets forståelse af
sig selv. Derfor er det også så vigtigt, at vi bruger
al vores faglighed og nysgerrighed til at se bagom
diagnosen og få øje på resurserne i det pågældende
menneske, siger Karina Erland Jensen, der har en
baggrund som cand.mag. i musikterapi.
Dermed er han også trådt ind i en virkelighed, hvor
diagnoser har sin helt naturlige plads i hverdagen.
Men diagnoser er på ingen måde et nyt felt for
Anders Kondrup Haugaard, der er uddannet folkeskolelærer og derudover har en kandidatgrad i
En terapiform, der ifølge hende kan noget særligt,
pædagogisk psykologi. Hans afsluttende speciale
fordi den skaber et kreativt og spontant felt, der giindeholdt en skarp kritik af diagnosens betydning i
ver plads til at dyrke alt det mellemmenneskelige,
nutidens Danmark.
der ligger bag ved diagnosen.
– Kigger man alene på statistikkerne, så er der flere
– Jeg bruger musikken til at finde frem til persoog flere, som bliver diagnosticerede, og der er stanens potentialer og problemdig flere, som tager kontakt til
stillinger gennem det relapsykiatrien. Samtidig er der
Er det en god idé,
tionelle samspil, og her er det
kommuner og andre systemer,
ikke diagnosen, der fylder.
der bruger diagnosen som en
at vi giver mere
form for reguleringsmekaog mere medicin
Alligevel vil Karina Erland
nisme, som bestemmer, hvem
Jensen ikke undvære diagnoder kan få hjælp, og hvem der
til mennesker
sen. Den er for hende en vigtig
ikke kan få hjælp. Den udvikmed
psykiatriske
referenceramme, som gør, at
ling er bekymrende, siger Ander er forhold, som er nemders Kondrup Haugaard, der i
diagnoser? Hjælper
mere at forstå. Ikke mindst i
forbindelse med sin specialedet de mennesker,
det indledende møde med et
skrivning tog afsæt i dokumenvi
arbejder
med?
menneske.
tarudsendelsen ”Rebellen fra
– Diagnosen kan tydeliggøre
Langeland”, hvor Ole Sørensen,
Anders Kondrup Haugaard,
nogle kommunikationsmæsleder af socialpsykiatrien på
BOAS Mentor
sige og sociale udfordringer,
Langeland, fuldstændig affærsom giver et billede af, hvorfor
diger diagnosen.
et menneske handler, som det
gør. Men diagnosen må aldrig blive det primære,
– Jeg skal blankt tilstå, at jeg har været meget påvirfastslår Karina Erland Jensen.
ket af Ole Sørensens opgør med diagnosen, fordi jeg
synes, at han rejser nogle væsentlige spørgsmål: Er
det en god idé, at vi giver mere og mere medicin til
Kroppen lyver aldrig
mennesker med psykiatriske diagnoser? Hjælper
Mens Karina Erland Jensen og Anders Kondrup
det de mennesker, vi arbejder med?
Haugaard har talt, har Michael Allen, socialkonsulent hos BOAS Mentor, lyttet med. Han kommer med
Ansættelsen i BOAS Mentor og deltagelsen i den
en baggrund som fysioterapeut og har derudover
interne psykiatriuddannelse, som Den Sociale Uden bachelor i Idræt og sundhed. Selvom man umidviklingsfond har været i gang med i 2017, har dog
delbart skulle tro, at han med sin baggrund har et
trukket Anders Kondrup Haugaards opfattelse af
meget praksisrettet forhold til særligt fysiologiske
diagnosen i en ny retning. Det vender vi tilbage til.
diagnoser, hvor en skavank blot skal behandles, så
er det mere nuanceret end som så.
Det første man ser
– Mange tror fejlagtigt, at en fysisk diagnose er meOver for Anders Kondrup Haugaard sidder Karina
get konkret, men fælles for såvel fysiske som psyErland Jensen, der er aktivitetsmedarbejder hos
kiske diagnoser er, at de er meget komplekse. Det
BOAS Taastrup. Også hun er optaget af, hvordan
interessante er jo aldrig diagnosen i sig selv, men
diagnosen fylder i hendes arbejde med normalt bederimod hvordan diagnosen påvirker dit liv. Det
gavede voksne med ASF.
er det, som diagnosen gør, der er det væsentlige.
