SUF Magasinet 0220 web - Magasin - Side 14
14 | SUF MAGASINET · November 2017
TEMA | MENNESKET FØR DIAGNOSEN
Den frigørende diagnose
Børne- og ungdomspsykiater Jakob Ørnberg, der har stået for en
del af psykiatriuddannelsen i Den Sociale Udviklingsfond, anser
diagnosen som en indgang til at møde det sårbare menneske med
størst mulig forståelse og rummelighed
Af Peter Borberg
Jakob Ørnberg er ikke en mand, som rynker på næsen ved ordet ”diagnose”. Tværtimod taler han gerne varmt for, at der benyttes endnu flere diagnoser,
end tilfældet er i dag.
– For mig er det intet odiøst eller problematisk ved
at udstikke en diagnose. En diagnose kan frigøre
og skabe grobund for udvikling, fordi den peger
på nogle forhold, der gør, at omgivelserne skal vise
hensyn. Rummelighed og tolerance opstår først,
når vi kender folks svagheder. Derfor skal vi heller
ikke være bange for at give langt flere diagnoser. Vi
skal have afmystificeret og afdramatiseret diagnosen, siger Jakob Ørnberg, børne- og ungdomspsykiater og ansat ved Sirculus – Klinik for psykiatri
og sundhed.
Han indrømmer, at hans synspunkt er usædvanligt,
for i Danmark er alene ordet ’diagnose’ i den grad
noget, der kan dele vandene. Ikke mindst når det
gælder mentale og psykiske lidelser.
– Vi har det generelt svært med psykiatriske diagnoser, hvorimod vi ikke har nogen problemer med
diagnosen som for eksempel svagtseende, blind eller døv. Men i princippet er der ingen forskel. Folk
med psykiatriske problemer kræver også hensyn,
og sagen er, at hvis først vi kender diagnosen, så er
vi også klogere på, hvad vi skal gøre.
Ny viden til SUF-medarbejdere
Og det er netop det øgede kendskab til diagnosen i
en relationel sammenhæng, der har været omdrej-
ningspunktet for den psykiatriuddannelse, som
Jakob Ørnberg for nylig – blandt flere andre – har
bidraget til for 125 medarbejdere fra Den Sociale
Udviklingsfond. Uddannelsen har haft til formål at
klæde medarbejderne på med ny viden om, hvordan forskellige psykiske kerneproblemstillinger
tager sig ud – set fra psykiatriens synsvinkel.
– Normalt har man særligt inden for det humanistiske område forsøgt at forstå mennesker og deres
adfærd relationelt, hvilket også er en grundlæggende rigtig måde at gå til andre mennesker på. Men
det, der samtidig er vigtigt at forstå, er, at vi mennesker har forskellige forudsætninger for at indgå
i en relation. Her kommer det psykiatrifaglige ind,
siger Jakob Ørnberg og uddyber:
– Står du som socialkonsulent med en autist, som
slet ikke har forudsætninger for at kunne vise empati, eller står du med et menneske med ADHD, der
ikke kan regulere sig selv og sine impulser, så ved
du, at der ligger en diagnose til grund for den adfærd, personen viser, og det skal håndteres på en
særlig måde.
Jakob Ørnberg fremhæver i den sammenhæng, at
eksempelvis ADHD har været en psykisk problemstilling, der i mange år har været omgærdet med
misforståelser, og som derfor ikke altid er blevet
håndteret lige godt. Det interessante er i den sammenhæng, påpeger han, at efter flere unge er blevet
diagnostiseret med ADHD og kommet i behandling,
er der sket et fald i ungdomskriminalitet.
