Husorden for Snestrup Have + fællesfaciliteter - Flipbook - Side 3
4. Støj og gener mv.
Alle beboere har pligt til at begrænse lugt- og støjgener i ejendommen mest mulig.
Brug af tv, radio, musikanlæg, musikinstrumenter, maskiner mv. skal ske under hensyntagen til naboerne.
Om nødvendigt skal vinduerne holdes lukket.
Støjende adfærd, høj musik mv. må ikke finde sted mellem kl. 23.00 og kl. 7.00. Dette gælder også ved
ophold i gården og på altan/adgangsvejene. Dette kan i rimeligt omfang fraviges ved fester, hvis beboeren
har varslet det senest tre døgn inden ved opslag i Snestrup Haves App.
Boremaskiner, slibemaskiner og andet støjende værktøj må ikke bruges mellem kl. 20.00 og kl. 8.00.
Beboeren skal varsle vedligeholdelsesarbejder, der medfører gener for naboer, med opslag senest tre
døgn før i Snestrup Haves App.
Tobaksrygning i lejligheden, på opgange og gangarealer samt altaner og terrasser er forbudt. Der kan
ryges på anvist sted i fællesområdet, men cigaret skodder og lign., må IKKE efterlades.
Det er ikke tilladt at tørre tøj inde i lejemålet udover brug af tørretumbler.
Det er tilladt at grille på terrasser eller altaner med gas- og el-grill under hensyntagen til naboer.
Det er ikke tilladt at benytte kulgrill på ejendommens matrikel. Brug af åben ild, fx bål og fakler er ikke
tilladt, med undtagelse af den fælles opstillede grill. Den lokale brandvedtægt skal altid være overholdt.
Fyrværkeri må ikke antændes på ejendommens område.
Ved ødelæggelse eller hærværk vil der blive rejst erstatningskrav over for skadevolderen.
5. Indeklima
Luft ordentligt ud for at undgå fugtskader. Badning, madlavning, vask m.m. giver store mængder fugtig
luft. Lejligheden er energivenlig og er bygget tæt og velisoleret.
Regulering af udluftning fra badeværelse og køkken er en del af det genvindingsanlæg der giver frisk luft
og holder boligen sund. Sluk aldrig helt for anlægget, da det kan give dårligt indeklima og fugtskader.
følg os
Der opstår færrest fugtproblemer, hvis alle rum holdes nogenlunde ens opvarmet ved 20 grader, og der
dagligt luftes ud 2-3 gange i 10-15 minutter.
Luk ikke helt for varmen i rum, der ikke benyttes, den mest økonomiske opvarmning er at der ikke er for
stor forskel mellem rummene.
Ved anbringelse af skabe eller større møbler helt op mod en ydervæg skal man være opmærksom på at
luften skal kunne cirkulere bagom, ellers kan der komme fugtskader på væggen.
WWW.SNESTRUPHAVE.DK
|3