Husorden for Snestrup Have + fællesfaciliteter - Flipbook - Side 11
FÆLLESSKAB, MØDER OG UDVALG
Fællesskabet
Snestrup Have er et serviceret seniorbofællesskab, der bygger på et ønske om, at et godt sted
at bo, er et sted, hvor beboerne kender hinanden, og er mere for hinanden end blot naboer. Det
er et ønske, at beboerne deltager i en række fælles aktiviteter, og viser gensidig respekt og
omsorg for hinanden. Interessen for at deltage i fællesskabet, er et grundlæggende vilkår for
indflytning.
Beslutningsprocedure
Snestrup Have drives og serviceres af udlejer på rigtig mange måder. Snestrup Have tager
initiativer til fælles spisning, temaaftener, motion, sammenkomster og meget mere.
Målsætningen er, at det skal være let at gå til. Således bliver det mere interessant og
overskueligt, at være aktiv i fællesskabet. At være aktiv i fællesskabet, øger værdien ved at bo i
et fællesskab.
Ud over de initiativer som Snestrup Have tager, kan alle beboere og forskellige udvalg,
selvstændigt og efter egne initiativer, arrangerer og drive aktiviteter og interesser, til fælles
gavn og glæde. Disse arrangementer kan planlægges af en enkelt person eller aftales i enighed
i udvalgene. Hvis der ikke kan skabes enighed eller der kræves yderligere tilladelse, så
kontaktes administrationen. Afstemninger foretages i udvalgene efter almindelige
flertalsbeslutninger, hvor hver beboer har 1 stemme.
Fællesmøde
Fællesmøder afholdes efter behov. Som udgangspunkt dog minimum 2 gange årligt. Det
forventes at beboerne deltager i fællesmøderne.
Indkaldelse til fællesmøder foretages af administrationen via app eller e-mail til hver husstand
med mindst 14 dages varsel. Dagsorden udsendes senest 8 dage før mødedato. Mødetidspunkt
ligger oftest efter kl. 17,00. Ved hvert fællesmøde er udlejer, eller en repræsentant for udlejer,
ordstyrer og referent.
Udvalg
Følgende udvalg ønskes oprettet:
Fællesudvalg (beboerarbejde)
Aktivitetsudvalg (aktiviteter/sammenkomster)
Tur udvalg
Grønt og ude udvalg
Der overdrages beslutningsansvart i aftalt omfang fra udlejer udvalg.
I aftalt omfang overdrages beslutningsansvaret fra udlejer til udvalget.
|3
4| Senior bofællesskab