Årsskrift 2324-3 - Flipbook - Side 30
PROFILFAG
HÅNDBOLD DRENGE
På profilfag drengehåndbold har vi i dette skoleår haft 34 engagerede håndbolddrenge der i
løbet af året er blevet til en meget sammentømret gruppe. Dette selvom drengene har været
fordelt på 3,5 hold. Tre Skyumhold der i foråret har spillet i U17 1. division B, 2. division og Arækken, der i deres respektive puljer sluttede med to 1. pladser og en 2. plads.
Derudover har en gruppe drenge været en del af vores klubsamarbejdshold med Mors-Thy
Håndbold. Dette hold formåede at spille sig til DM, og var dermed blandt de fire bedste U17 hold
i Danmark.
Klubsamarbejdet har trænet sammen 1-2 gange i ugen som ekstra tilbud udover den normale
profilfagstræning. I profilfagstræningen har vi haft et bredt fokus omkring alt fra holdtræning til
individuel træning samt fysisk træning.
Vi har i foråret også haft vores 16 dygtigste drenge med til DM for efterskoler.
Her blev det til en samlet flot 6. plads efter svære kampe i puljen og kvartfinalen.
Overordnet set har det været et rigtig godt år på drengehåndbold, hvor drengene har haft det
godt sammen socialt og samtidig både præsteret godt som hold og mange har udviklet sig rigtig
flot individuelt.