SKITUR 03 Enkelt - Flipbook - Side 92
LANGREND
presset sig på. Bliver der mon stadig kun serveret myseost som eneste pålæg til brødet til morgenmad? Denne
her brune, gummiagtige ost lavet på valle og med en skarp
smag af dårlig chokolade og karamel og enhver ung teenagers mareridt. Men modsat start-firserne, hvor udvalget
til morgenmadsbuffeten bar præg af krisetider i Norge pga.
faldende oliepriser og høje renter, indeholder buffeten både
den velkendte Nutella, almindelig dansk skæreost og meget
andet. Og hvad der også hører med til morgenbuffeten på
rejserne til Sulseter, iøvrigt også på de kommende ture til
Alperne, er Frederiks Svitzer i egen høje person.
“Jeg adskiller mig fra andre rejseaktører ved at fokusere på
personlig opmærksomhed og en tæt forbindelse til gæsterne. Derudover tilbyder vi en professionel, guidet oplevelse,
der går ud over det sædvanlige. Dette tætte samarbejde og
engagement i gæsternes velvære er en central del af vores
tilgang til, hvad en skirejse skal være”, slutter han.
OM SØDORPFJELDET
Sødorpfjeldet har sin helt egen charme med et varieret terræn bestående af gamle sæterområder omgivet
af de fascinerende fjeldtoppe. Her er løjper til alle niveauer hvor alle bogstaveligtalt kan være med.
Sulseter Fjeldstue ligger centralt på Sødorpfjeldet på
østsiden af Gudbrandsdalen, cirka ti kilometer fra Vinstra. Sødorpfjeldet er sammenhængende med Kvamsfjeldet, som strækker sig nordover mod Furusøen, for
foden af det mægtige fjeldområde, der udgør Rondane
nationalpark. Her finder du det noget højere bjergmassiv med hele ti fjeldtoppe på over 2.000 meters højde.
Mulighederne for langrend- og fjeldskiture er utallige,
og vi tager vidst ikke munden for fuld, ved at påstå at
der ikke er et overrend af turister her om vinteren.
Langrendsløjperne ligger mellem 850 og 1.100 meters højde, hvor hovedparten ligger over trægrænsen.
Der findes også skovløjper, som ligger i læ for vinden,
når der er dårligt vejr på fjeldet.
Der er cirka 75 kilometer mærkede og sportrukket skiløjper på Sødorpfjeldet, som vedligeholdes af
“Sødorpfjellet og Gravdalen Skiløypelag”. Sporerne
præpareres med en moderne løjpemaskine samt flere
snescootere.
Området er naturbeskyttet, og der er derfor et rigt dyreliv, hvor du kan møde fjeldryper, urfugle, sneharer,
jærve, elge og rener. Så husk kameraet.
Løjperne på Sødorpfjeldet har forbindelse med skiløjperne på Kvamsfjeldet, som igen har forbindelse
til Mysuseter, der er en af indfaldsportene til Rondane nationalpark. Er du en erfaren skiløber, kan du
i godt vejr gå på ruten Høvringen – Sulseter. En tur
via Smuksjøseter/Mysuseter/Rondablikk/Gravdalen.
Turen er på 45 km og tager 8-10 timer.
92