SKITUR 03 Enkelt - Flipbook - Side 72
SKITOURING
Men i 2002 gik det desværre galt for Jakob. “Jeg blev taget
med af en lavine i Kaukasus, da jeg var på en optagelse. Op
til den dag, var det hele ligesom blevet for vildt. Billederne
skulle være mere og mere ekstreme i off-pisten, hvilket betød, at vi fotografer sammen med skiløberne skulle udsætte
os for endnu farligere situationer. Jeg var heldig ikke at blive
taget med hundredevis af meter ud over klipperne, men
blev fundet relativt hurtigt og gravet fri under snemasserne. Det var før lavineairbags, så et skarpt blik fra de andre
i gruppen er livreddende, for at kunne begynde eftersøgningen rette sted. Jeg slap med et overrevet ledbånd bag
på ryggen og skulderen samt snitsår fra ski og klipper, men
med livet i behold. Oplevelsen satte sig i kroppen og jeg tog
for alvor min ski- og fotokarriere i bjergene op til revision”.
SKITOURING I SIBIRIEN OG
CHAMONIX MED
JAKOB HELBIGS EGNE ORD
SIBIRIEN er for de fleste ukendt skiland. Inden Rusland
invaderede Ukraine, var Sibirien mange steder ved at dukke
op på skiscenen og den begyndende hype skete ikke uden
grund. For det særlige ved Sibirien er, at der i en normal
vinter allerede er sne fra oktober måned. Kulden kommer
tidligere end i Alperne og i november kan du regne med en
solid base af sne og masser af kulde.
I dag er Jakob Helbig 52 år, og har de sidste 20 år fundet
roen i, at det hele ikke skal være adrenalin kick på den vildeste måde. Lange touringture i knap så eksponeret terræn er
lige så stor en oplevelse, hvor den storslåede natur går i ét
med tempoet, når turen langsomt går opad i mange timer.
Og heldigvis er belønningen stadigvæk de lange nedfarter
i uberørt sne, hvor tankerne ofte ledes tilbage på de mange off-piste rejser, som fotografen har tilbagelagt tidligere
i sit liv med kameraet ved sin side. Og på spørgsmålet om,
hvilke oplevelser bag netop kameraet han vil fremhæve som
nogle af de største, hvor det også er muligt at skitoure, lyder svaret: “Sibirien i Rusland og Grønland. I Europa vil jeg
fremhæve La Grave, Serre Chevalier og Chamonix - alle
beliggende i Frankrig. Og i Schweiz helt klart Zermatt”.
Som etableret reklamefotograf er der i dag nok størst mulighed for at møde Jakob i Europas Alper, da tiden ikke tillader de lange rejser væk fra Alperne. Og da han også har
et stort ønske om at få familien, der tæller to børn og en
hustru, med på skitouring, vil du kunne finde ham i Meribel
i Frankrig, hvor der ifølge Jakob er noget af det bedste begyndervenlige skitouring. Blandt andet er det muligt at gå
over en spaltefri gletsjer, hvor hældningen er ganske overkommelig.
Således var det temperaturer omkring minus 15 grader, der
mødte os, da vi for et par år siden havde fornøjelsen af at
rejse via Moskva og Irkutsk til bjergene ved den store Baikal
sø. Og så var der sne. Vi blev mødt af 60-70 centimeter
iskold powder (store mængder løs sne, red.), søde mennesker og smukke bjerge uden lifter.
Kort sagt - perfekt udgangspunkt for skitouring i verdensklasse. Vi boede i en meget spartansk hytte, hvor brændeovnen om aftenen fik temperaturen op over 30 graders
varme. Ovnen blev slukket ved sengetid, så vi vågnede op
med frisk rimfrost i næseborene hver morgen.
Skidagene startede alle med, at vi skulle op igennem skoven til det mere åbne terræn over trægrænsen, hvor vi så
tilbragte resten af dagen, med fem til syv topture à 500
højdemeter hver. Skønne dage, store ski-og kulturoplevelser og en tur jeg aldrig glemmer.
72