SKITUR 03 Enkelt - Flipbook - Side 66
SKITOURING
PLANLÆG
DIN REJSE TIL
N O R D FJ O R D
Med bil er der blot lidt over 1.000 kilometer
fra København til Stryn i Nordfjord, hvorfra den
sidste halvdel primært foregår på let bugtende
landeveje igennem det norske fjeldlandskab.
Ønsker du at spare nogle af de mange timer bag
rettet, kan turen startes med færge til Oslo,
hvorefter du blot har cirka seks timers kørsel
tilbage fra Oslo til Stryn.
Stryn Sommerski åbner normalvis for skisæsonen til pinse, når vejen er gravet fri og vejret
tillader det. Der er åbent så længe, der er sne
nok. Typisk til og med juli, afhængig af snesmeltningen, så det anbefales at komme i starten af juni for de bedste forhold. Skiløbet uden
for selve skiområdet foregår i høj grad på gletsjer (bre), og sætter store krav til din viden om
at bevæge sig i sådan et terræn. Er du uerfaren
bør du hyre en guide.
Skind til skitouring har bedst af at blive
gennemtørret efter hver skidag. Det er
heldigvis ikke noget problem om sommeren,
hvor de mange æbletræer på Strynsvatn
camping udgør de ideelle tørrestativer.
Loen Skylift har åbent året rundt og byder på
skiløb fra vinter til det sene forår. Selvom skiløbet ikke foregår på bre, anbefales det at hyre en
guide til større ture, da terrænet kan være tricky
at navigere i. Om vinteren er det muligt at stå
ned fra Hoven til Loen by ved havoverfladen.
Hotel Hjelle er et af de tætteste hoteller på
sommerskiområdet (20 km) med beliggenhed
direkte ud til søen bygget på norsk tradition. Der
er tilsvarende mange muligheder for campingpladser, bl.a. Strynsvatn, der både har telt- og
campingvognpladser, samt hytter og lejligheder
i både simple og mere luksuriøse standarder. Du
kan også bo i Loen med direkte adgang til Loen
Skylift, og byen ligger desuden centralt mellem
Strynefjeldet og Jostedalsbreen, hvis indgang til
nationalparken ligger 16 kilometer fra byen.
66