SKITUR 03 Enkelt - Flipbook - Side 62
SKITOURING
Et sommerikon gennem fem årtier
Har du rejst meget på ski i Norge, kender du måske Stryn Vinterski i Nordfjord, som netop er et vinterskiområde med mulighed for både langrend, fjeldski, alpint skiløb og skitouring. Men
har du snuset til freestyle- eller off-piste skiløb, så er der formentligt noget, der dæmrer, når snakken falder på Stryn Sommerskicenter, selvom det ligger afsides og øde, 45 kilometer
fra selve Stryn by. Når vejen er gravet fri for vinterens mange
meter sne, hvilket typisk sker omkring pinse, slår sommerskicenteret dørene op, og holder åbent så længe der er sne. Det
har de g jort siden 1972. Side om side med nogle af de andre
skientusiaster, som ikke har fået nok i vintersæsonen, kan du
nyde de mange vidder af fjeld og ikke mindst bre, mens andre
nyder sommerens indtog. “Sommer er bedst om vinteren” er
sloganet for selv samme område, så det var med store forventninger vi pakkede vores lille Suzuki Jimny til bristepunktet, for
at sætte kursen mod den evige sne og den 21 kvadratkilometer
store Tystigbreen, som legeplads for vores touringski.
INDRE NORDFJORD
STRYN SOMMERSKI
STRYN VINTERSKI
HJELLE
STRYN
TYSTIGBREEN
LOEN
JOSTEDALSBREEN
nyde morgenmaden på hotel eller camping med udsigt til søen
Opstrynsvatnet. Og selvom liften lukker klokken fire om eftermiddagen slutter skidagen altså ikke på de her breddegrader,
når du ikke er afhængig af liften og kan gå dine egne veje med
skind under skiene. Den slutter, når du bestemmer, at den skal.
Måske først når, der dannes en smule tusmørke liggende over
fjeldet og de små bygder, men som hurtigt afløses af solen, der
melder sin ankomst få timer efter.
Efter blot en dag til fjelds forstår vi egentlig godt, at området
efter fem årtier stadig har en stolelift snurrende. Her er så
ubeskriveligt smukt i denne lomme af Norge, hvor kontrasten
mellem fjeldenes vinter og dalenes sommer føles magisk, fordi
alt er så grænseløst. Det hvidbelagte fjeld med de uendelige
muligheder for topture på touringski og døgnets næsten ubegrænsede lyse timer. Et lys, der betyder, at vi ikke har travlt
med at komme tidligt op om morgenen til dagens tur, men kan
Igennem et kort evighedsvakuum af vinter
Efter endnu engang at have traverseret over den brede Tystigbre på andendagen i Strynefjeldet og efterfølgende zigzagget
en halv times tid opad på den stejle passage, når vi vores udpegede mål, Bikinitoppen. Vi opdager en gruppe skiløbere et
godt stykke væk. De er på vej videre ud i fjeldet mod en anden
top. Fristelsen melder sig hos os begge, men den relative hårde
vind, der g jorde os selskab på vej over breen, er taget til i styrke,
og vi konstaterer at de mørke skyer, der har hængt længe ude i
horisonten, kommer nærmere med hurtigere fart. Og med dét
faktum, at vi allerede på førstedagen konstaterede, at der absolut ikke er noget mobilsignal her på Strynefjeldet, beslutter vi
mellemfornøjet at tage skindene af skiene og vende spidserne
nedad.
Selvom du ikke står på ski, er Gamle Strynefjellsvegen
op til skicenteret en oplevelse værd at køre efter. De
massive snevægge får blot vores Suzuki Jimny til at se
endnu mere legetøjsagtig ud.
Ærgrelsen bliver dog kort, for på et splitsekund rammer vores
ski den lette krystalliserede frostsne, og vi sender en taknemmelig tanke til vejrguderne, der natten inden havde beriget os
med et snefald og frostgrader. Vi er i juni, men vores nedfart
er en vinterdag i februar. En tur der kort føles som et evighedsvakuum. Hvor skisvingene bare bliver ved og ved tilbage over
breen og videre ned af det næste hang, der fører os til toppen af sommerskicenterets gamle stolelift, der samme morgen
hjalp os med at springe de første par hundrede højdemeters
skitouring over. Indtil 2014 var der faktisk to lifte i området.
Før i tiden var der også en øvre lift, en t-lift, der gik helt op til
62