SKITUR 03 Enkelt - Flipbook - Side 61
SKITOURING
i stopper næsten op samtidigt. Min rejsemakker,
som går forrest vender sig om og kigger lettere
spørgende på mig. Jeg fortsætter hans tanker: Vi
går på breen (norsk ord for gletsjer, red.) i Strynefjeldet, hvor
der potentielt kan være gletsjerspalter, som du absolut ikke har
lyst til at falde ned i. Vi er ikke udstyret med mountaineering
grej, det vil sige sele, reb, karabinhager og isøkser – blot det
gængse sikkerhedsudstyr som lavinebipper, skovl og sonde.
Med blikket søgende rundt efter de andre få grupper af skitourere, der ligesom os krydser breen, konstaterer vi, at de heller
ikke har udstyret på. Vi ånder lettet op og bekræfter hinanden
i, at det må være fordi, der på denne del af breen trods alt ikke
er eksponerede spalter. Men følelsen af, at vi burde have spurgt
til sikkerheden i liftkortkontoret, og at vi burde have reageret på
det gule skilt samme sted, med tegningen af en person, der falder i en spalte, sidder i os. Om det var den tolv timer lange kø-
V
retur fra København dagen før, eller nattens få timers søvn
forårsaget af evighedslyset der døgnet rundt karakteriserer denne årstid i størstedelen af Norge, er svært at sige.
Noget har i hvert fald forstyrret vores sædvanlige fokus på
sikkerhed. Måske skyldes det de sansefodrende omgivelser her i juni måned. Hvor sommerens næsten skinnende
grønne græsmarker, nyudsprungne blade på løvtræerne, og
æbletræernes lyserøde blomster, kombineret med de hvide
breer, som snor sig i bjergene og spejler sig i de krystalklare
søer og fjorde, er forstyrrende for tanker og fornuft. Uanset hvad årsagen er, når vi til foden af en fjeldtop, af de lokale kendt som Bikinitoppen, før vi beslutter os for at kalde
det en dag og give det et forsøg igen dagen efter.
61