SKITUR 03 Enkelt - Flipbook - Side 55
SKITOURING
nden afgang til Italien, begyndte tvivlen at nage. “Har
jeg gabt over for meget? Og er min form god nok?”,
var tanker, som fyldte hos Mette Vingaard, som ellers
er en erfaren alpin skiløber med 20 år på de stejle
pister i bagagen, og som i øvrigt også kan kalde sig en habil off-piste skiløber. Sammen med sin mand Sune er hun at
finde godt fire uger om året i Alperne og i de norske fjelde.
Og det var netop erfaringen på ski, som g jorde at hun ikke
tøvede, da en god veninde fra skiklubben Shredsisters lokkede med en skitur til Nationalparken Gran Paradiso beliggende
mellem Val d’Aosta og Piemonte i Italien, hvor turens omdrejningspunkt var introduktion til alpin skitouring.
I
“Jeg havde ikke engang gået en meter med skind på skiene,
og heller ikke engang prøvet at sætte skindene på, men jeg
sagde ja med det samme. Jeg blev for alvor presset, da information kom fra den danske rejsearrangør godt en måned
før afgang; snesituationen i Italien betød, at vores oprindelige
base i Valle Maira blev ændret til base i Grand Paradiso, så
gletsjertraversering (gruppen bliver spændt sammen på reb
med nogle meters afstand og går sammen på skiene over
spaltefyldt gletsjer, red.) derfor ville blive en del af set-up’et”,
fortæller Mette. Men savnet fra barndommens langrendsture
i fjeldet, hvor man er i naturen og i bjergene på en helt anden
måde, vandt over nervøsiteten og Mette satte sig ombord på
flyet i København til Torino sammen med de andre ti kvinder.
Her blev de hentet i minibus af de italienske guides, der de
næste fem dage skulle føre dem igennem touring eventyret,
hvor ingen af deltagerne på forhånd kendte vejr, sneforhold
og fysisk udholdenhed. Efter en nats søvn på hotel i Rhemes
Notre Dame gik turen på ski med skind til Refugio Benevolo
med så lidt bagage som overhovedet muligt spændt på ryggen. En lille forsmag på, hvad der ventede resten af ugen,
inden de igen ville returnere tilbage til hotellet, hvor resten af
bagagen imens blev opbevaret.
Afbrudt søvn er en del af pakken
Intensiteten fire dage i træk satte sine spor i kroppen. Og på
trods af at alle lavede de vigtige udstrækningsøvelser, blev
Mettes nattesøvn i refugiet, beliggende i 2.285 meters højde
og kun adgang til via ski om vinteren, forstyrret hver eneste
nat af kroppen, som ikke opførte sig eksemplarisk. Den værkede og var stiv som et bræt. “Jeg vågnede en til to gange
hver eneste nat og kunne næsten ikke vende mig eller komme
ud af sengen”, fortæller Mette, der på den hårde måde blev
mindet om, at det kræver god fysisk forberedelse at kaste sig
ud i et skitouring eventyr. Men den fysiske form er ikke det
55
Mette sidder på hug, og gør sig klar til nedfarten i kraftigt blæsevejr. Gruppen
stoppede en time før toppen, da kræfterne var sluppet op, og der ventede en
teknisk krævende nedfart i vindblæst sne. Foto: Mathilde Risom Mathiason
Kick-turns er uundværlige, når der skal zig-zagges
opad mod toppen.Foto: Marie Tvarnø
En af forberedelserne inden turen gik op til refugiet var at studere det
topografiske kort over det gletcherfyldte område. Foto: Marie Tvarnø