SKITUR 03 Enkelt - Flipbook - Side 14
LANGREND
Selvom det kan være fristende at blive der, hvor du ved at
forholdende er super, beslutter vi os at drage videre ud i
Gribskovs løjpenet, da vi har hørt, at et par andre Gribskov
classics, 'Amaliestien', 'Bopladsvej' og 'Den Enarmede,'
også skulle være rigtige gode. Det er de bestemt også,
selvom vi stadig ikke helt undgår stop’n’go kørsel på stierne
imellem for at skåne vores i forvejen godt slidte ski for
unødvendige ekstra stenslag. “It’s tools, not juwels” (dine
ski er redskaber og ikke juveler, red.), siger jeg stille til mig
selv. En anden rejsekammerats leveregel jeg stadig husker
fra en alpin skitur til franske La Grave under en snefattig
og derfra stenfyldt sæson, som netop pointerer, at ømhed
for udstyr trods alt aldrig må begrænse skiglæden.
Modsat ved Hestefolden har vi mere eller mindre resten
af skoven for os selv. Temperaturen er stadig solidt i minus, men kroppen er for længst varmet godt igennem
af bevægelse. Stilheden brydes kun af tudende lyde fra
Gribskovbanens tog, der advarer skovens gæster ved
banens overskæringer, hvor dagens langrendsspor krydser tre steder. En venlig reminder til alle om, at skiløbet i
Gribskov er simpelt og let tilgængeligt, uden behov for bil.
Vel tilbage ved Kagerup station godt trætte efter tre timers strabadser, nyder vi en velfortjent tår fra termokanden og småsludrer med nytilkomne langrendsløbere. Historien gentager sig. Vi stilles det obligatoriske spørgsmål
om sneforholdene, hvortil vi svarer: “Det er helt vidunderligt”.
14