Langrendmagasinet 2022/2023 - Magasin - Side 72
SKILØB I DANMARK
3
FORDOMME OM DE
UNDSKYLDNINGER DU
B R U G E R F O R I KKE AT KO M M E
UD, NÅR SNEEN FALDER
Der falder alligevel aldrig nok sne i Danmark til, at jeg
kan stå ordentligt på langrend – Dårlig undskyldning,
for bare det at komme på langrend i Danmark, uanset
snemængden, er en unik oplevelse i sig selv. Og så
kræver det blot et par centimeters tøsne på en græsplæne, for at skiløbet fungerer ganske fint.
Sneen når alligevel at smelte, før jeg får taget mig
sammen til at komme ud – Næppe, for i forlængelse
af ovenstående kan du ofte få en ganske fin langrendsoplevelse selv med lidt sne. Og skulle du ende med at
tage ud forgæves, så greb du alligevel chancen, og får
oplevet naturen. Det kan man aldrig fortryde.
Terrænet i Danmark er kedeligt til langrend –
Sikke noget pjat, for den danske natur er varierende og
perfekt til langrend, grundet det primært flade og let
kuperede landskab. Og så giver langrend i Danmark dig
muligheden for at opleve steder, du normalvis ikke ville
komme ud og samtidig læse op på lidt lokalhistorie.
Foto: Kenneth Jensen
Første juledag – Barsk og brat afslutning
Med juleaften veloverstået, energidepoterne fyldt
op med andefedt og marcipan, samt sne der ligger
endnu i det jyske landskab, er det oplagt med atter
en langrendstur i området omkring Ribe. Vejrudsigten er ikke ligefrem prangende med 12-15 m/s vind
og byger. Men hvad der hjemmefra ligner et håbløst
projekt, skal dog vise sig at blive endnu en fantastisk
oplevelse i sneen.
I stedet for at søge læ vælger vi at køre mod vadehavet og marsken. Vi har desværre ingen naturlige bakker i det flade Sydvestjylland, og den eneste ‘forhøjning’ er netop diget mellem marsken og vadehavet.
Vi beslutter at løbe i en stiv pelikan af en vind på
toppen af diget, hvor bygerne viser sig at være en
blanding af sne og hagl. Barskt, der giver naturlige
røde kinder. Udsigten er til gengæld helt fantastisk
udover marskens flade snedækkede landskab. Sne og
hagl går over i regn, som pludselig resulterer i en flot
regnbue med blygrå skyer som baggrund. Den perfekte belønning for dagens strabadser. Regnen fortsætter og sneen smelter væk i løbet af dagen sammen med bygerne. Det er slut med langrend i denne
omgang, men vi nåede da en håndfuld ture på de få
dage, vi havde sne. Vi greb chancen.
72