Langrendmagasinet 2022/2023 - Magasin - Side 57
FJELDSKI
En fjeldskitur på tværs over Grønland er ikke noget, du hører
om hver dag. Kan I kort tage os igennem projektet?
Turen over Grønland varer 26 dage, er cirka 600 kilometer
lang og når op i 2.500 meters højde. En ekspeditionstur, hvor
du går med alt din bagage, mad, brændstof, telt med mere i
egen pulk. Du trækker altså fra starten mellem 60 og 70
kilo hver. Dagligt går du 12 pas a 45 minutter, altså en aktiv
arbejdstid på 9 timers ski dagligt – dertil alt campingarbejdet.
Turen starter ved point 660 ved Kangerlussuaq i vest og går stik
øst via den nedlagte amerikanske radarstation DYE-2 og videre
til Isortoq ved Tasiilaq på østkysten.
Men dét der startede ideen til denne tur, var faktisk et
billede på bagsiden af Den Norske Turistforenings medlemsblad. Et smukt billede fra et kæmpe smelteishul på
indlandsisen, hvor et hold går på kanten. Billedet var fra den
norske turarrangør Bergans Adventure med en reklame for
deres Grønlandsture, og så var vi solgt.
En så lang tur er vel ikke noget, du bare kaster dig ud i.
Hvor meget har fjeldski fyldt i jeres skiliv?
Vores forhistorie på fjeldski er faktisk relativ kort. Vi købte vores første og hidtil eneste par fjeldski, da vi startede
træningen mod vores Grønlandseventyr. Vi har dog løbet
på almindelig langrendsski i mange år, dels som almindelige danske skiturister og dels som aktive langrendskon
kurrenceløbere. Skiftet til fjeldski var således noget af et
spring, og med Covid-19’s indtog i verden har det været
svært at få gået så mange ture, som vi gerne ville inden den
Og hvorfor lige til Grønland?
Grønland er et meget fascinerende land. Det er en del af kongeriget og indlandsisens betydning for kloden er enorm. Tanken
om at krydse denne kæmpe var bare virkelig fascinerende og
tillokkende. At rejse i “intethed” har tidligere været en stor fascination for især Camilla, hvilket blandt andet har givet sig til
udtryk i flere lange køreture gennem den australske outback.
De første dage går op gennem det vestlige brefald, med
et hav af is- og sneformationer så langt øjet rækker.
57