SEF-årsrapport-2023-opslag - Flipbook - Side 46
Ledelsesberetning
Lovpligtig redegørelse for fondens uddelingspolitikker
1. Indledning
Fonden SEF (”Fonden”) er en erhvervsdrivende fond
med hovedformål at udøve forsyningsvirksomhed.
Udøvelsen af dette aktivitetsmæssige formål sker
gennem fondens datterselskaber.
Herudover har fonden et uddelingsformål, som
fremgår af Fondens vedtægter § 2, 1. afsnit, 2.pkt.:
”Fonden skal medvirke til rationel anvendelse af
energi og derved bidrage til forebyggelse
af klimaændringer”.
Som erhvervsdrivende fond, kan fondens bestyrelse
træ昀昀e beslutning om at uddele midler til projekter,
tiltag, aktiviteter mv. som ligger inden for fondens
uddelingsformål. I henhold til Lov om erhvervsdrivende
fonde § 77, er der en forpligtelse for fondens bestyrelse til at foretage uddelinger. Denne forpligtelse
skal dog ses i lyset af, at en uddeling skal være
forsvarlig under hensyntagen til fondens og koncernens økonomiske stilling, og at uddeling ikke sker til
skade for fonden eller dens kreditorer.
Uddelingspolitikken beskriver bestyrelsens
konkretisering af fondens uddelingsformål, og derved
bestyrelsens krav og ønsker til de projekter og tiltag
fondens bestyrelse anser som støtteværdige,
herunder hvilke kriterier der lægges vægt på ved
vurderingen af, om fonden ønsker at støtte et projekt.
46
Uddelingspolitikken beskriver også, hvilke strategiske
mål bestyrelsen ønsker at forfølge med uddelingen
af midler. Herudover beskriver uddelingspolitikken
de principper bestyrelsen har fastsat for uddelinger,
samt de juridiske betingelser som bestyrelsen skal
iagttage ved uddeling af midler.
Uddelingspolitikken udgør dermed bestyrelsens
ramme for at træ昀昀e beslutning om at uddele
midler fra fonden.
Uddelingspolitikken gennemgås og vurderes af
bestyrelsen en gang årligt.
2. Strategi
Bestyrelsen sikrer, at strategien for uddelinger tager
udgangspunkt i fondens og SEF-koncernens til enhver
tid gældende strategi, vision og mission.
Fonden ønsker med uddeling af midler:
•
at være en markant aktør inden for fondens og
SEF-koncernens aktivitetsområde og formål.
•
at styrke sin position inden for fondens aktiviteter og formål, til fordel for alle interessenter
•
at bidrage til udviklingen af energirigtige
produkter og løsninger, til gavn for SEFkoncernens forretning, kunder og samfundet
•
at medvirke til at understøtte og lette overgangen
til vedvarende energiløsninger
•
at bidrage til at skabe størst mulig bevidsthed
omkring klimamæssige spørgsmål og rationel
anvendelse af energi
•
at medvirke til opfyldelse af FN’s Verdensmål
vedrørende bæredygtig energi og klimaindsats
Fonden har særligt fokus på projekter og tiltag der
har til formål at optimere energiforbruget, og
aktiviteter, der udnytter og formidler viden på
energiområdet med fokus på grøn omstilling.
Fonden ønsker, at fondens midler anvendes der, hvor
der kan sandsynliggøres den største e昀昀ekt på
klimaet. Fonden ser et stort potentiale i at understøtte
projektsamarbejder mellem fondens datterselskaber
og andre af markedets aktører, således at fonden kan
medvirke til, at større projekter lykkes, og at gennemslagskraften øges markant. Fonden ønsker, at
SEF-koncernen anses som en væsentlig medspiller og
samarbejdspart i projekter vedr. grøn omstilling, med
mulighed for at indgå i partnerskaber eller konsortier
med innovative virksomheder og
professionelle aktører.
3. Kriterier for
udvælgelse af projekter
Fonden støtter de projekter og tiltag, der efter
bestyrelsens opfattelse vil have den relativt største
betydning inden for fondens formål og aktiviteter.
I forbindelse med vurderingen af projekter, lægger
fondens bestyrelse særligt vægt på følgende kriterier:
Beretning