SEF-årsrapport-2023-opslag - Flipbook - Side 39
Ledelsesberetning
§99D
Redegørelse for dataetik i SEF koncernen
I SEF-koncernen anvendes data og teknologier i
stigende grad som et væsentligt middel til at fremme
SEF-koncernens målsætninger om bl.a. levering af
høj forsyningssikkerhed, reduceret klimaaftryk og
konkurrencedygtige produkter og ydelser.
SEF-koncernen ønsker at følge med den digitale udvikling og anvende data og teknologier i det omfang,
dette er værdiskabende for forretningen og til gavn
for koncernens medarbejdere, kunder og
øvrige interessenter.
Det er magtpåliggende for SEF-koncernen, at der
ved enhver brug af data og teknologi udvises
respektfuld og anstændig adfærd over for kunder,
medarbejdere og samarbejdspartnere. Vi er bevidste
om, at dette ikke kan opfyldes ved at overholde
gældende lovgivning, herunder Databeskyttelsesforordningen, idet dataetiske overvejelser går videre
end lovgivningens rammer.
SEF-koncernen har på denne baggrund fastsat en
politik for dataetik, som favner SEF-koncernens
100 % ejede og kontrollerede datterselskaber. Politikken 昀椀nder anvendelse på enhver brug af data
indenfor koncernens forretningsområder og er gældende for alle medarbejdere i koncernen. Formålet
med politikken er at sikre, at enhver brug af data og
teknologi sker på en dataetisk måde.
Politikken indeholder en række dataetiske principper, som skal iagttages ved enhver dataanvendelse.
De otte principper er: privatliv, dataminimering,
dataoverblik, værdighed, sikkerhed, lighed,
gennemsigtighed og kompetencer.
Hensynet til beskyttelse af menneskers privatliv,
værdighed og interesser skal til enhver tid
prioriteres før kommercielle interesser.
Politikken tager herudover stilling til, hvordan dataetiske overvejelser skal indgå i beslutninger om
brugen af nye teknologier, herunder kunstig intelligens. Her arbejdes der ud fra et forsigtighedsprincip,
hvor SEF-koncernen har fastsat særskilte processer
for ibrugtagning af ny teknologi.
Politikken og de dataetiske principper skal forankres
i koncernen, og indtænkes i beslutninger, der omfatter dataanvendelse. Til dette har SEF-koncernen
nedsat en arbejdsgruppe, som skal sikre forankring af politikken, hvilket blandt andet indebærer
udarbejdelse af retningslinjer vedrørende dataetik,
samt understøttelse af kompetenceudvikling blandt
medarbejderne.
Beretning
39