Årsskrift 2023. Endelig - Flipbook - Side 7
DIREKTØREN
I sin enkelhed ønsker Rundetaarn at være
et hyppigt besøgssted for lokale gæster,
hvor oplevelsen er unik og relevant. I opnåelsen deraf er vi nået vigtige skridt ind i rejsen mod at skabe opmærksomhed omkring
Rundetaarns program og formidling og at
opnå en infrastruktur som en professionel
kulturinstitution. Sådan en ambition trækker på alle vores gode kræfter – og økonomi. Og vi trækker ikke mindst på stærke
samarbejder og stor støtte fra partnere,
kunstnere, musikarrangører og fonde. En
stor tak skal lyde for hvert et bidrag.
Rundetaarns fremragende vækst, men
også de mange gæster, forpligter i vores
arbejde og mål: Når vi tager fat på 2024,
er det med endnu større fokus på den
gode gæsteoplevelse, forbedrede faciliteter, store vedligeholdelsesprojekter og
ikke mindst et omfattende strategisk arbejde med formidling, program og publikumsrejse.
Jeg vil ønske årsskriftets læsere god fornøjelse med at dykke ned i både ord,
billeder og lyd fra det forgangne år, men
forinden skal rettes den største tak til alle
Rundetaarns medarbejdere for jeres dedikation, fleksibilitet og formidable indsats.
Vi har ikke gjort tårnet højere, men oplevelsen bredere. Ved fælles bedrift lykkedes det at nå rekordåret og få Rundetaarn
til at vokse!
Rigtig god læselyst!
Jeanette Bursche
Direktør
FOTO
7