Årsskrift 2023. Endelig - Flipbook - Side 61
MEDARBEJDERE
BYGNING OG HÅNDVÆRK
HISTORIE OG FORMIDLING
Henrik Greve er ansvarlig for tårnets drift og
vedligeholdelse, herunder rengøringslager
og maskinpark. Han har
den primære kontakt til
eksterne håndværkere og følger og koordinerer deres arbejde. Sammen med
Cathrine Juhl og direktøren indgår han i
udvalgsgruppe for bæredygtig udvikling.
Rasmus Agertoft er ansat
som ansvarlig for historie
og formidling med hovedopgave i udforskning af
Rundetaarns historie. Han
er med til at udvikle tårnets arrangementer og foredrag og er forfatter til alt historisk materiale. Det gælder
både formidling i publikationer og virtuelle medier som videoer og hjemmesiden.
Rasmus Agertoft, der hidtil har haft titlen
historisk konsulent, fører desuden tilsyn
med den astronomisk-historiske samling.
Jeppe Sørensen er udstillingstekniker med ansvaret for udstillingernes
opbygning, der sker under
medvirken af et team af
timeansatte. Jeppe Sørensen og Henrik Greve supplerer hinanden
med de mange driftsopgaver, der er påkrævet for at få materiel, installationer og
sikring til at fungere.
Søren Munck Mikkelsen
er ansat som arkitekt og
byggerådgiver. Han løser
en række bygningsmæssige opgaver inden for
store istandsættelser,
nyanskaffelser, design og forbedringer i
faciliteter. Han er deltagende part i alle
problematikker, der har en æstetisk betydning, herunder grafiske opgaver, og
kan konsulteres som udstillingsarkitekt.
Lisa Damgaard Tiedt
assisterer på kontoret
i Fie Qvist Rosenkjærs
fravær på barselsorlov.
Lisa Damgaard Tiedt
er også timeansat som
formidlingsassistent. Hun varetager og
udvikler rundvisninger og historisk formidling i samarbejde med Rasmus Agertoft og
supplerer tårnets kommunikationsafdeling.
61