Årsskrift 2023. Endelig - Flipbook - Side 58
ORGANISATION
Rundetaarn er en del af Trinitatis Kirke og
ledes af en bestyrelse bestående af fem
medlemmer. Trinitatis Kirkes Menighedsråd
vælger tre og Københavns Stiftsøvrighed
to medlemmer, hvoraf den ene vælges efter
indstilling fra Nationalmuseet. Rundetaarn
fungerer økonomisk som en uafhængig
kulturinstitution, der ikke modtager støtte
fra stat eller kommune, men selvfinansierer
løn, drift og vedligehold via entréindtægten.
Bygningen Rundetaarn er fredet.
Bestyrelsen består af fem medlemmer. De
tre valgt af Trinitatis Kirkes Menighedsråd
var i 2023 Lene Ruby (formand), Annegitte
Hjort og Erik Høegh-Andersen. Valgt af
Stiftsøvrigheden er museumsinspektør Per
Kristian Madsen fra Nationalmuseet og
billedhugger Karin Lorentzen. Direktør
Jeanette Bursche er sekretær for bestyrelsen. Bestyrelsen har holdt otte møder
i 2023, hvor alle overordnede spørgsmål
om drift, økonomi og aktiviteter, herunder
Open Call for udstillinger, er behandlet.
Det overordnede økonomiske tilsyn føres af
Københavns Stiftsøvrighed. Rundetaarns
regnskaber revideres af statsautoriseret
provstirevisor PwC.
K
E
J
T
58