Årsskrift 2023. Endelig - Flipbook - Side 55
ANNONCERING OG MARKEDFØRING
Som følge af både større tilstrømning af
turister og øget markedsføring i lokalområdet har Rundetaarn mærket et højere antal gæster i 2023. Året bød på et
rekordhøjt besøgstal og en lang række
udsolgte og velbesøgte arrangementer,
heriblandt koncerter, foredrag og workshops.
I 2023 hævede Rundetaarn sit markedsføringsbudget og fokuserede mere på en
national og lokal indsats. Størstedelen af
markedsføringsmidlerne fordeler sig på
trykte annoncer og printmateriale suppleret af digital markedsføring, hernæst
annoncering på sociale medier og outdoormarkedsføring i byrummet.
Nye tiltag
Blandt nye markedsføringstiltag benyttede Rundetaarn således flersidede pyloner
placeret langs trafikerede områder i Indre
By, blandt andet op til og under vinterferien. Her kunne forbipasserende eksempelvis
læse om familieudstillingen ”Rosenkanonen” på den ene side og vinterferiens program af arrangementer på den anden side.
Som noget nyt blev der i 2023 ligeledes
skabt en trykt programfolder for henholdsvis sommer- og vintersæsonen med
skiftende sæsonrelevant indhold og et
kalenderindstik, der viser den aktuelle
sæsons aktiviteter. Folderen findes i Rundetaarn og distribueres også til caféer og
biblioteker i hovedstadsområdet.
PROGRAM
VINTERSÆSON
RUNDETAARN
- et levende vartegn for
København siden 1642
55