Årsskrift 2023. Endelig - Flipbook - Side 52
KOMMUNIKATION
I 2023 blev der taget fat på et omfattende
og stadig igangværende strategisk arbejde med Rundetaarns kommunikation af
historie, aktiviteter og nyheder på egne
platforme med det formål at løfte både
formidlingen og udbrede kendskabet til
Rundetaarns historiske, astronomiske og
kulturelle indhold til især nationale og
lokale gæster.
I arbejdet med sociale medier etablerede
Rundetaarn i 2023 indholdssøjler, der afspejlede tårnets eksistensgrundlag og
unikke profil som både historisk attraktion,
ikonisk arkitektur, astronomisk observatorium og levende kulturinstitution – en
institution, der foruden den spektakulære
udsigt på toppen også kan tilbyde både
udsyn, indsigt og inspiration.
52
Foruden indholdssøjler blev der i 2023 arbejdet med kortere videoformater bedre
optimeret til platformene samt karruselposts og videoer som kanaler for blandt
andet historieformidling.
Den fornyede indsats bragte i løbet af
året støt og rolig vækst i både følgere
og engagement på sociale platforme og
nyhedsbreve. På Facebook har særligt det
historiske, oplysende indhold klaret sig
langt bedre end hidtil, mens Instagrambrugerne foretrækker æstetiske stemningsbilleder, men også interagerer med mere
oplysende indhold.