Årsskrift 2023. Endelig - Flipbook - Side 44
PROGRAM
SNEGLEGANGSSANG
UNDER ART WEEK
FILMFESTIVAL FOR DE MINDSTE
OG DE LIDT STØRRE
Rundetaarns bidrag til den årligt tilbagevendende kunstfestival Art Week fandt
sted den 7. juni med en særlig oplevelse
efter lukketid. Otte klassiske sangere
opførte korværket ”Gravitational Shift” i
Sneglegangen og lod hele tårnet runge
af meditative melodier, der er baseret på
kvinders fødselsskrig.
I efteråret omdannede Nordens største
filmfestival for børn og unge, Buster Filmfestival, Bibliotekssalen til en børnebiograf
med kortfilm for børnehave og indskoling.
Tirsdag og torsdag morgen under festivalen
fra slutningen af september til begyndelsen
af oktober kunne børnene opleve en times
tid med eventyrlige kortfilm om dyr og se
både tropiske fisk, legesyge katte, pingviner på afveje og sågar skyggen af en
bjørn.
Filmfestivalen havde også den Oscarnominerede animationsfilm ”Wolfwalkers”
på programmet, og da den passede som
fod i hose med Rundetaarns aktuelle
udstilling ”Dansker med ulve”, kunne de lidt
større børn opleve den til to arrangementer med live-dubbing af et hold veloplagte
skuespillere fra Copenhagen Acting School.
Korværket, der er skabt af komponisten
Katinka Fogh Vindelev i samarbejde med
Marie Kølbæk Iversen, blev opført som en
vandrende koncert, hvor der på vej op i
Rundetaarn undervejs blev gjort ophold
på udvalgte steder.
44