Årsskrift 2023. Endelig - Flipbook - Side 38
PROGRAM
ARKITEKTURHOVEDSTAD 2023
København var i 2023 udnævnt som Arkitekturhovedstad af Unesco og International
Union for Architects, og Rundetaarn varmede allerede i 2022 op til arkitekturåret
med udstillingen ”Works + Words”. Den
kunne opleves indtil den 8. januar og løb
derfor lige akkurat ind i selve arkitekturåret, der blev markeret med tegneværksteder, hvor folk i alle aldre kunne lære at
indfange Rundetaarns særlige arkitektur,
og gratis morgenforedrag over en kop kaffe
og en croissant ved Dansk Arkitektur Center.
22/9:
Fyraftenstegning og vin
Tegnere på alle niveauer var velkomne,
da Rundetaarn i september inviterede til
rundvisning og tegneværksted – det sidste
under ledelse af arkitekt Liv Andersen,
der introducerede til forskellige teknikker
og medier. Det udsolgte arrangement var
ledsaget af et glas vin.
28/2:
Opgør med vanetænkningen
Hvorfor ser vi ikke langt flere eksperimenter
i en tid, hvor byggeri og byudvikling burde
forandre sig radikalt? Det diskuterede Søren Nielsen, arkitekt og partner i Vandkunsten, og Frederik Noltenius Busck, stifter
og direktør i CPH Village, til årets første
MorgenDAC i Rundetaarn arrangeret af
Dansk Arkitektur Center.
8/10:
Tegneværksted for unge
Der var tid til både fordybelse og eksperimenter, da Liv Andersen en søndag
eftermiddag efter en kort inspirationstur
i Rundetaarn guidede unge mennesker
igennem forskellige tegneteknikker og
materialer som akvarel og farvekridt –
alt sammen med Rundetaarns ikoniske
Sneglegang som motiv.
t
38