Årsskrift 2023. Endelig - Flipbook - Side 33
ASTRONOMI
NATUR OG
OGASTRONOMI
VIDENSKAB
i Rundetaarn. Alle fire herrer var til stede,
da det renoverede urværk blev sat på
plads en varm julidag. ”Umiddelbart ville
det være glimrende til et stegespid,” sagde
Søren Andersen meget passende med et
glimt i øjet.
STJERNEKIG OG ASTRONOMISKE
SAMTALER
For et par år siden introducerede Rundetaarn formatet ”Stjernekig og astronomiske samtaler”, hvor den almindelige
observatorieaften bliver udvidet med et
spændende oplæg eller lignende med
emner, der strækker sig fra det fagastronomiske til det kulturhistoriske – bare det
har noget med rummet at gøre.
Aftenerne tiltrækker alt fra voksne døtre,
der inviterer deres far ud, til herreklubber,
hvis medlemmer skal overraske hinanden
med oplevelser et sted i København, og
stemningen er præget af hjertelig nysgerrighed. Før og efter oplæggene er der
mulighed for at besøge Observatoriet på
toppen af Rundetaarn og selv kigge ud i
verdensrummet assisteret af tårnets dygtige astronomer.
”Stjernekig og astronomiske samtaler”
foregår som udgangspunkt en gang om
måneden i vinterhalvåret, og således løb
arrangementet af stablen i januar, februar
og marts og igen i oktober, november og
december. I maj sneg der sig dog en lille
variant ind, der fik navnet ”Solnedgang og
astronomiske samtaler”, og i oktober
blev konceptet udvidet til en enkelt
gang at omfatte astrologien.
33