Årsskrift 2023. Endelig - Flipbook - Side 29
NATUR OG ASTRONOMI
kunne gyse til eventyret om den lille Rødhætte og hendes møde med den store,
stygge ulv, mens de lidt større kunne høre
om menneskedrengen Mowgli, der voksede
op blandt ulve dybt inde i den indiske jungle.
9/11:
Hvad ved vi om de danske ulve?
Foredrag med videnskabelig chef på Naturhistorisk Museum Aarhus Kent Olsen, der
gav den nyeste status på ulvene i Danmark
11 år efter deres genindvandring.
25/11:
Peter og ulven
Komponisten Sergej Prokofievs klassiske
musikeventyr ”Peter og ulven” fra 1936,
der gennem generationer har fungeret
som en måde at introducere børn til den
klassiske musik, blev fremført af DR SymfoniOrkestrets Blæserkvintet og fortalt af
skuespilleren, sangeren og danseren Coco
Hjardemaal, der blandt andet er kendt som
Oda Omvendt på Ramasjang.
27/9 og 20/10:
Er der flagermus i Rundetaarn?
Flagermus lever med os i byen. Siden 2021
har der siddet en flagermusdetektor på
Rundetaarn, som optager, hver gang de
bevingede væsner flyver forbi. Biolog og
flagermusforsker Inger Kærgaard fortalte
om forskellige arter af flagermus og deres
bevægelser omkring tårnet – først for voksne og derefter for børn. Begge dage var der
bagefter ekskursion til Ørstedsparken for at
kigge efter flagermus. Foredragene var en
del af en arrangementsrække om vilde dyr
i anledning af ”Dansker med ulve”-udstillingen.
Udstillingen blev støttet af A.P. Møller og
Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond
til almene Formaal, Aage V. Jensen Naturfond, Region Midtjylland, 15. Juni Fonden,
Beckett-Fonden og Toyota-Fonden.
”forhåbentlig kan udstillingen føre til en
saglig debat om et følsomt emne”
Niels Lyksted i tidsskriftet Kulturinformation,
der gav udstillingen fem stjerner
29