Årsskrift 2023. Endelig - Flipbook - Side 13
ÅR 1
ET VIRTUELT BESØG I RUNDETA ARN
Rundetaarn er vigtig kulturarv og bør være
tilgængelig for alle danskere. Denne konstatering kan imidlertid være vanskelig at
føre ud i praksis, når nu det ikke altid er
muligt at indrette, så alle får adgang, og
når der i sagens natur er langt fra Lemvig
til Købmagergade.
Det var derfor en fin mulighed, der bød sig,
da Rundetaarn indledte et samarbejde
med fotografen Rasmus Thor Rosenberg
efter et besøg på Rosenborg. Et virtuelt
besøg, vel at mærke. ”So ein Ding muss ich
auch haben,” tænkte direktøren.
I sensommeren 2023 launchede Rundetaarn
den nye virtuelle besøgsmulighed med
et væld af fortællepunkter rundt i hele
oplevelsen med links til relevante lydfortællinger og videoer. Det virtuelle besøg
giver en unik oplevelse, der i flere tilfælde
er bedre formidlet end med virkelighedens
skiltning, fordi de mange spots rundt i
tårnet giver direkte adgang til historier og
oplevelser på de relevante steder.
Hvad angår god publikumsservice, er det
virtuelle besøg i Rundetaarn et af årets
absolutte højdepunkter. Det gode samarbejde med fotograf Rosenberg betyder, at
alle med en internetforbindelse kan besøge Rundetaarn på alle tider af døgnet
uafhængigt af åbningstid. Bibliotekssalen
opdateres ved hver ny særudstilling, så
besøget altid virker aktuelt. Det er desuden
planen, at siden skal omfatte flere punkter inde i Trinitatis Kirke også, så man
kan gå på opdagelse i hele det samlede
bygningskompleks.
13