Umage rapport - Fra dannelse til skabelse - Report - Side 7
1.2 BAGGRUND FOR
PROBLEMFELTET
Forskning og undersøgelser understreger behovet for en ny tilgang i folkeskolen for at styrke
børns indlæring og trivsel. Tydeligt fremgår det, at
trivslen blandt børn og unge er faldende, og kun
omkring 10% af dem 昀椀nder undervisningen engagerende.1 Ydermere viser undersøgelser fra
Sundhedsstyrelsens data, at en fjerdedel af børnene får identi昀椀ceret diagnoser inden de når 18 år.2
Analyser, projekter og forskning3 peger klart på, at
deltagelse i kreative og kunstpædagogiske aktiviteter
rummer et betydeligt potentiale for sundhedsfremme
og trivsel. Denne rapport har til hensigt at skitsere
konkrete metoder til at realisere dette potentiale.
Rapportens anbefalinger retter sig dels mod børne-
ne, der formes af deres skolegang, med det formål at
skabe inklusion af så mange skolebørn som muligt.
Dels mod de voksne der varetager undervisningen.
Selvom kommunens kulturskole tilbyder undervisning i musik, dans og andre kunstformer, har ikke
alle børn adgang til disse tilbud. Derfor fokuserer
rapporten særligt på modeller og praksisser, der kan
imødekomme dette gennem øget samarbejde mellem folkeskolen og kulturskolen og inddragelse af
kommunens kulturinstitutioner.
Derudover kommer rapporten med forslag til hvordan kommunens kulturinstitutioner kan inddrages
og involveres i børn og unges læring og sundhedsfremme.
UMAGE
7