Umage rapport - Fra dannelse til skabelse - Report - Side 15
3.2 KUNST OG KULTUROPLEVESER
ER IKKE NØDVENDIGVIS “TRIVSELSFREMMENDE” - ISOLERET SET
Aldrig har der været så mange kunst- og kulturtilbud
til børn og unge, og samtidig har der aldrig været så
høj mistrivsel blandt børn og unge. I sig selv et paradoks, hvis kunst og kultur i bredest tænkelige opfattelse er trivselsfremmende. Det betyder, at kunsten
i sig selv ikke nødvendigvis er trivselsfremmende,
men kan være det. Åbenbart skal vi være opmærksom på, at mere af det samme ikke er en direkte vej
til trivsel. Så derfor er det interessant at få undersøgt, om processer og aktiviteter hvor børn og unge
indgår som aktivt skabende - og ikke udelukkende
som reproducerende og betragtende individer - skaber mere trivsel i forhold til de mere reproducerende
processer. Svarene fra interviewpersonerne i denne
rapport peger klart i den retning. De interviewede
lærere gav stort set samstemmende udtryk for, at
de ikke er klædt på eller uddannet til at facilitere og
håndtere situationer og sammenhænge, hvor deres
elever indgår i åbne og mere skabende processer.
Da der samtidig er klare svar på, at netop den type
kunstrettede processer, skaber øget individuel- samt
klassetrivsel, er der et stort potentiale at forfølge i
elevrettede skabelsesprocesser.
Denne forståelse og sondring er en af grundstenene
i denne rapport.
UMAGE
15