Indkøbsstrategi 2024 - Flipbook - Page 2
Vi befinder os i en tid med store brydninger.
Vi står overfor globale udfordringer som f.eks.
klimaforandringer,
international
uro
og
økonomisk usikkerhed med stigende priser som
konsekvens.
Vi står også overfor nationale udfordringer med
flere ældre og færre yngre. De demografiske
forandringer betyder, at efterspørgslen på en
række kommunale opgaver vil stige med tiden.
Især på velfærdsområderne.
Her kommer indkøbsstrategien ind i billedet.
I Ringkøbing-Skjern Kommune køber vi hvert år
ind for 1,3 milliarder kroner. Det er et stort
beløb - og vi har derfor også et stort ansvar for,
at udbud og indkøb gennemføres så
professionelt, hensigtsmæssigt og ansvarligt
som muligt.
Vi er meget bevidste om vores økonomiske
ansvar, og derfor vil prisen altid spille en stor
rolle, når vi foretager indkøb. Griber vi det rigtigt
an, kan indkøb faktisk skabe økonomisk
råderum.
Vores ansvar handler dog ikke kun om, hvor
mange penge vi bruger på indkøb. Det handler
også om bæredygtighed.
Byrådet har vedtaget en vision, der
understreger, at vi skal tænke bæredygtighed
ind i alt, hvad vi gør. Dette gælder naturligvis
også vores indkøb.
Indkøbsstrategien er derfor et vigtigt redskab,
der kan bidrage til bæredygtighed og til at skabe
økonomisk råderum.