Riisfort Bæredygtighedsrapport 2022-2023 - Report - Side 23
PERSONALEINDDRAGELSE I VALG AF DONATIONSMODTAGERE
Hvert år står Riisfort A/S klar til at give støtte til
velgørende formål ved at uddele donationer udover
støtten fra Riisfort Fonden.
I 2022 fik alle vores medarbejdere mulighed for at
komme med forslag til, hvilke velgørende formål og
organisationer vi skulle støtte med vores donationer. Resultatet var, at vi i alt donerede 24.000 kr.
(6.000 kr. til hver) til følgende fire organisationer:
Bedre Psykiatri
Cykling Uden Alder
Team Børn, Unge og Sorg
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Da en stor del af Riisforts forretning består af træ,
var der desuden et ønske fra en gruppe medarbejdere, om at give noget direkte tilbage til naturen.
Vi besluttede derfor at støtte nonprofitorganisationen Plant et Træ med 2 x 10.000 kr. Donationerne
er gået til anlæggelsen af to frugtplantager ved to
lokale børneinstitutioner i Aarhus Kommune.
FLEKSIBEL ARBEJDSPLADS
I 2022 introducerede vi en ny politik for at imødekomme vores medarbejderes ønsker om øget fleksibilitet, herunder stillingtagen til hjemmearbejde.
Formålet med denne politik er at lette medarbejdernes evne til at jonglere en travl hverdag, samtidig
med at vi fremmer trivsel på arbejdspladsen.
Som en virksomhed med forskellige funktioner, hvor nogle kræver fysisk tilstedeværelse på
arbejdspladsen, er hjemmearbejde ikke en universel mulighed. Men vores nye politik åbner op for
muligheden for, at medarbejderne i enkelte tilfælde
kan indgå aftaler med deres ledere om hjemmearbejde og flextid.
23