ON Hæfte A5 148x210mm-Final RGB Digital e-Types 060624 - Flipbook - Side 12
vi taler om skærmen
digitale
fællesskaber
Børn og unge kan deltage i og bidrage til trygge og
inkluderende digitale fællesskaber.
Digitale medier gør det muligt at dyrke interesser,
venskaber og fællesskaber på tværs af tid og rum. Fx
kan klassefællesskabet fortsætte sit liv i det digitale,
længe efter skoledagen er slut.
Ligesom i skolegården kan der opstå konflikter,
utryghed og mobning i de digitale fællesskaber.
Likes, kommentarer, gruppechats, digitale spil og
meget mere kan være med til at bekræfte og styrke
relationer. På samme tid kan fraværet af dem eller
hårdt og indforstået sprog forstærke oplevelsen af at
stå udenfor.
Princippet har til formål at lære børn og unge,
hvordan de passer på sig selv og hinanden på de
digitale medier. Og det har til formål at hjælpe dem til,
hvordan de sammen fremmer positive og inkluderende
fællesskaber.
m