NFH Kampprogram - Magasin - Side 2
2
Velkommen til dagens kamp …
SEMIFINALEPLADSEN
SKAL SIKRES
I AFTEN
Efter sidste uges nederlag til SønderjyskE skal NFH tilbage på sejrssporet i aften, når Silkeborg-Voel kommer på besøg i Spar Nord
BOXEN.
En sejr til NFH, eller blot uafgjort, vil være nok til at sende NFH i
DM-semifinalerne før sidste runde af slutspillet. Og det går NFH benhårdt efter at opnå, fastslår cheftræner Jakob Larsen.
- Det er en meget, meget vigtig opgave i aften. Det ved vi. Spillerne
plejer at være gode gode til at komme med en trods-reaktion i den
næste kamp, når vi har haft en dårlig oplevelse.
- Men vi ved også, at det bliver en hård opgave, for Silkeborg har
gjort det godt i denne sæson, og begge hold føler, at de har et godt
tag på hinanden, siger Jakob Larsen.
Han glæder sig over, at NFH selv kan afgøre tingene og endda har
fordel af hjemmebane.
- Vi håber, at der kommer rigtig mange mennesker i hallen for at
bakke os op, og vi vil gøre alt for at få sejren, siger NFH-træneren.
- Vi skal bare spille vores spil, dække ordentligt op, score på vores
chancer og kunne modstå det tempo, Silkeborg-Voel kommer med,
slutter Jakob Larsen.
Der er kampstart klokken 20.00.
KOM SÅ PUBLIKUM! ER I KLAR TIL AT KOMME OG STØTTE
PIGERNE 130 PROCENT HELE VEJEN UANSET HVAD?
DET ER NU, VI SKAL I DEN SEMIFINALE, OG DET SKAL I
HJÆLPE MED. JERES OPBAKNING BETYDER ALT!
KOM SÅ! VI SKAL OP AT STÅ FOR NFH!