Vinterkatalog 2024_2025 - Flipbook - Side 9
Foto: Esben Hakkenstada
LANGREND
Højfjeld og/eller let skovterræn – vejr og vind,
smag og behag – muligheder for alle, også for
de familier som vil introducere deres poder for
en anden skiteknik og naturens ro.
Ca. 150 km velpræparerede løjper, hænger
sammen med nettet i Peer Gynt Skiregion og
Kvitfjell udgør omkring 600 km. Turløjper fra 4
til 100 km.
Langrendsturisme startede omkring 1876.
I en optegnelse fra dengang står der bl.a.:
”Højfjeldsluften…virker styrkende og hærdende på hud, slimhinder og nerver” og har
”…en positiv indflydelse på stofskiftet og
blodomløbet”. Hvem kan modstå en herlig
aktivitet med så godt et resultat?
VINTERAKTIVITETER
Tag en pause fra skiene og prøv nogle af de
andre aktiviteter: Kanetur i snelandskabet, få
sus under vingerne på en Go-Cart kælk, en
sparkstøtting, Snesko eller en sjov og anderledes cykeltur på fat-bikes med de brede dæk.
Foto: Margrethe Myhre
FLOTTE HYTTEOMRÅDER
Skeikampen er under en rivende udbygning.
Nye hytteområder dukker op, med hver deres
charme og forskellig afstand til lift, men alle lige
til langrend.
Boligerne varierer fra små intime hytter – for
familier til store lækre storhytter med alle
tænkelige faciliteter. At bo et stykke fra lift er
ofte ”Value for money”, her får man en hytte
i ”nordmændenes” foretrukne områder, væk
fra støj, men blot en lille smuttur i bilen, hvis
alpincenteret er det foretrukne. Gennem alle de
nye boligområder, har Skeikampen sørget for
at langrend er en naturlig del, som nemt kan
nås fra boligen.
Tag morgenturen gennem skoven akkompagneret af fuglekvidder eller måske møder
du spor efter en elg. Senere på dagen kan
du belønnes med udsigter til Jotunheimen og
Rondane fra toppen af Slagsfjellet.
Se boligbeskrivelser og fotos:
norskrejsebureau.dk
DET EKSTRA
5 caféer og varmestuer. Nystua, Skeistua,
Galten Kafé, Austlid og Treffen Kafé og Bar har
åbent dagligt og Segelstad Seter i weekender
(alle dage jul / nytår / uge 8 / påske).
Rømmevafler, grøt, spekemat? Læg skipausen hos Skeistua. Tømmerhus fra 1850 med
50 pladser. Der oser af ”hygge” med bondemøbler og antikviteter som giver stedet et
unikt særpræg. De serverer kaffe, dejlige vafler,
vildtkarbonader og tapas. Er vejret godt kan
terrassen indtages og solnedgangen nydes.
Skibus fra Sjælland/København
til Skeikampen i uge 5-10,
se side 54-55
9