USA Rejsers katalog Bliv inspireret til din ferie - Katalog - Side 47
Caribien
Den Dominikanske Republik
Caribisk stemning og skønne strande
Den Dominikanske Republik er kendt for sine dejlige strande over hele øen, skønne natur og gode priser. Her
finder du hoteller lige ud til stranden, et livligt folkeliv og en skøn, afslappet stemning. Den Dominikanske
Republik har frodige regnskove, bjerge og kridhvide sandstrande, en destination som tilbyder noget for enhver
smag. Et godt valg for børnefamilier og par.
Pr og r am 15 dage
DAG 1-5 Samaná
Kørsel: ca. 185 km. Privat transfer.
Med afrejse fra Danmark ankommer du til hovedstaden Santo Domingo, hvorefter turen går
med forudbestilt transfer 2 timer nordpå.
Turen op til Samaná byder på smukke bjerge og
frodige grønne skove. Vejen fra Santo Domingo
til Samaná er en af de nyeste anlagt, og derfor
behagelig at køre på.
De næste par dage skal tilbringes i Samaná provinsen på et dejligt hotel, direkte på stranden.
Området er meget frodigt og grønt og har nogle
af de bedste strande på øen. Området byder på
mange spændende aktiviteter for hele familien
fx dykning, hval- og delfinsafari, ridning langs
stranden, vandring samt nogle utrolig lange og
sjove svævebaner.
I Samaná området findes et utal af smukke
strande og seværdigheder, som er et besøg
værd. Tag fx ud til det flotte vandfald Parada La
Manzana og nyd den imponerende natur eller tilbring en hel dag på Barcadi Island, øen der blev
kendt for de flotte Barcadi Rom tv-reklamer.
Øen er omringet af smukke strande og palmer,
der giver anledning til en hel dag med ren afslapning. For at komme til Barcadi Island skal man
sejle ca. 30. min. med en af de lokale både.
DAG 5-8 Santo Domingo
Kørsel: ca. 185 km. Privat transfer.
Santo Domingo blev grundlagt i 1496, og er en
af Den Dominikanske Republiks ældste byer. I
den smukke gamle bydel, kan du fordybe dig i
den turbulente fortid og besøge museer, historiske bygninger og gamle kolonihuse. Det moderne Santo Domingo byder på hyggelige cafeer,
smalle gader og masser af merengue musik på
de små åbne pladser.
I Santo Domingo bor du centralt, i gåafstand
til de mange historiske seværdigheder og bygninger. Byens centrum emmer af liv og rytmiske
toner, og giver god anledning til et restaurantbesøg i hyggelige omgivelser. Gå på opdagelse
i byens historiske centrum og se bl.a. hvor Christoffer Columbus familie boede. Den nye bydel,
Ciudad Nueva, er en moderne havneby med en
del industri, men også masser af butikker, indkøbscentre, kulturinstitutioner og restauranter.
DAG 8-15 Punta Cana
Kørsel: ca. 195 km. Privat transfer.
Efter nogle historiske og kulturelle dage i Santo
Domingo, går turen østpå mod Punta Cana. I
Punta Cana står den på ren afslapning, fantastiske strande og masser af sol. På de mange strande er der rig mulighed for at prøve en masse sjove
vandaktiviteter eller ligge og dase på en liggestol, med en kold drink i hånden.
Fra Punta Cana er mulighederne mange, når det
kommer til dagsudflugter og aktiviteter. Tag fx
på udflugt til Barceló Rom fabrikken og se, hvordan den smagfulde rom udvindes fra sukkerrør.
En af de bedre rom, som produceres af Barceló
familien, er deres årgangs Imperial Rom. En anden fantastisk aktivitet i nærområdet er Catalina
Island, som er helt unik at snorkle ved. En heldagstur i vandet og BBQ på stranden? Er der
nogen anden bedre måde at spendere dagen
på? Udflugter kan bestilles på hotellet. Golf er
en meget populær sport i den Dominikanske
Republik og nogle af de bedste golfbaner findes
i og omkring Punta Cana og La Romana. Så
gå en runde efterfulgt af en dukkert i det dejlige
azurblå hav. Efter nogle minderige og ikke
mindst afslappende dage, går turen tilbage til
Danmark fra Punta Cana.
Pris
Se vedlagte prisoversigt.
USA Rejser • En verden af oplevelser | 47