USA Rejsers katalog Bliv inspireret til din ferie - Katalog - Side 46
Caribien
Aruba og Curaçao
Med stop i New York
Aruba og Curaçao er to fantastiske øer med masser af karisma og charme. De tilhører De Hollandske Antiller
og ligger nord for den venezuelanske kyst sammen med Bonaire. Sammen kaldes de ABC-øerne. Curaçaos
hovedstad, Willemstad, er på UNESCOs liste og har en hyggelig og livlig havn. Oplev de mange huse og bygninger
i hollandsk arkitektur og caribiske pastelfarver.
Pr og r am 15 dage
DAG 1-5 New York, NY
Byen der aldrig sover, The Big Apple – kært barn
har mange navne. New York City er den folkerigeste by i USA. Uden tøven må man sige, at
New York City er en af de mest kendte byer i
verden. Tag en tur i Empire State Building eller
One World Trade Center Observatory. Stå på
Times Square hvor pladsen er fyldt med alverdens neonskilte eller spis på nogen af de lækreste restauranter i USA. Tag en spadseretur
på Brooklyn Bridge og tag ned til Little Italy og
China Town – Eller hvad med at tage en sejltur
ud til Frihedsgudinden?
Central Park danner rammen for en dejlig dag
ude i naturen, selv om parken ligger midt inde
i storbyen. I parken kan du næsten ikke høre
trafikken, så det føles som at være langt ude i
skoven. Hop på en af de mange hestevogne,
som tager dig gennem parken og nyd dette fristed midt i en af verdens mest hektiske byer.
DAG 5-7 Aruba
Flyvetid: ca. 5 timer.
Efter nogle dejlige dage i New York går turen
syd på mod paradis. De næste mange dage
står på ren afslapning og fantastiske strande på
Aruba. Hovedstaden Oranjestad, der med sine
farverige bygninger afspejler forskellige perioder
i Arubas historie, emmer af liv. Store shoppingcentre, markeder, musikbarer, restauranter og
ikke mindst den gode taxfree shopping.
Aruba er også kendt for sin Aloe Vera, som
fremstilles på en familieejet fabrik. Næsten en
femtedel af øen består af nationalparken Airkok
med sine specielle kaktusskove, divi-divi-træer,
grotter og Ieguaner. Længst mod nord finder du
øens bedste udsigt fra California Lighthouse.
Flamingo Beach er et besøg værd. Kom helt tæt
på disse majestætiske fugle med deres kraftige
pinke farve. Flamingoerne går frit rundt omkring
på stranden ude på Renaissance Island.
DAG 7-10 Aruba
Aruba er også kendt for sine mange skønne
strande. Palm Beach ligger ved High Rise-området og er måske den mest livlige strand på øen
velholdt med solstole, parasoller og udeservering. Eagle Beach ligger ved Low Rise-området
og er Palm Beach’s modsætning og henvender sig til dig, som ønsker det lidt mere roligt.
Lavvandede Baby Beach på øens sydøstlige
spids anbefaler vi til børnefamilier. Den perfekte
dag for hele familien på stranden.
46 | USA Rejser • En verden af oplevelser | Kontakt os på 33 13 15 30 | www.usarejser.dk
DAG 10-15 Curaçao
Flyvetid: ca. 25 min.
Curaçao er den største af ABC-øerne med mere
end 35 strande, nogle mere afsides og private
end andre. Størstedelen af Curaçaos strande er
spredt ud langs den sydvestlige kyst, hvor vandet er roligt og krystalklart. På din ferie i dette
paradis kan du slappe af, mens du med alle sanserne suger de eksotiske indtryk til dig.
Curaçao er også meget kendt for sin hollandske
arkitektur, og dette ses tydeligt i hovedstaden
Willemstad. Smalle huse, i kraftige pastelfarver, står side om side lige ned til vandet som
et mini-Amsterdam. Restauranter og cafeer
pryder havnefronten og indbyder til en kold
drink og lidt at spise. Tag på udflugt til Fort
Amsterdam som blev bygget tilbage i 1635 af
de første hollændere, der kom til øen. Fortet
er bygget i klassisk europæisk stil og i en af
murerne ses en kanonkugle som satte sig fast
efter den blev skudt af fra søsiden mod fortet.
Efter 15 dejlige dage går turen tilbage til Danmark.
Pris
Se vedlagte prisoversigt.