USA Rejsers katalog Bliv inspireret til din ferie - Katalog - Side 36
Hawaii
Hawaii
Strande, regnskove og fascinerende vulkaner
Tag på opdagelse til det skønne ørige Hawaii. Vi har udvalgt 3 dejlige muligheder af 15 dages varighed på
hovedøen Oáhu i kombination med Maui eller Island of Hawaii. Eller hvad med at opleve alle 3 øer på én og samme
rejse - uanset valg, så er der garanti for en ekstraordinær og vidunderlig ferie. Hawaii kan kombineres med de
fleste kør-selv rundrejser.
Pr og r am 15 dage
MAUI & OÁHU
DAG 1-8 Maui, HI
Første stop er den naturskønne ø Maui. Du kan
vandre i junglen, bade i vandfald eller dase på
nogle af verdens bedste sandstrande. Her er
smukke ananasplantager og golde månelandskaber omkring den sovende vulkan Haleakala.
Tag fx på vandretur i Haleakala Nationalpark.
Med en snorkle– eller dykkertur kan du under
havets overflade opleve en hel ny fantastisk og
fascinerende verden. Vil man hellere holde sig
oven vande, så kan det stærkt anbefales at
tage på en guidet kajaktur på Mauis sydvestlige
kyst ved Turtle Town, hvor man året rundt kan
finde havskildpadder. Ønsker man at se lidt
større dyr på sin kajaktur, så er der også mulighed for at komme på hvalsafari her.
BIG ISLAND & OÁHU
DAG 1-8 Big Island, HI
Rejsen starter på Island of Hawaii, også kaldet
Big Island. Hvis man ønsker en aktiv ferie med
vandreture og utrolige mountainbike trails, så er
Big Island perfekt. Drømmer man om at se øens
storslåede vulkankratre fra oven, så er en spændende helikoptertur helt ideel. Har man en sød
tand, så kan man overveje at besøge Hawaiian
Vanilla Company, en lokal vaniljefarm, som byder på spændende, guidede rundture og her
er der bl.a. mulighed for at smage vanilje-lemonade. Er man efter en dag fyldt med aktiviteter
blevet sulten, så er det oplagt at tage til en luau,
hvor helstegt pattegris står på menuen. Pattegrisen bliver stegt i en traditionel, underjordisk ovn.
Til sidst men ikke mindst finder man på Big Island skønne strande, hvor sandet, grundet aske
fra vulkanen Kilauea, er sort.
DAG 8-15 Honolulu - Oáhu, HI
Flyvetid: ca. 40 min.
Tilbring den sidste uge i Honolulu, som er hovedstaden på Oáhu. I udkanten af byen finder
man det store vulkankrater Diamond Head, der
giver anledning til en idyllisk vandretur. Undervejs på ruten kan man bl.a. nyde den smukke
udsigt af Honolulu skyline. Ønsker man en eksotisk smagsoplevelse, kan man besøge det lokale farmers market eller de japanske food courts,
som Honolulu huser.
DAG 8-15 Honolulu - Oáhu, HI
Flyvetid: ca. 25 min.
Slut ferien af i Honolulu, der er hovedstaden på
øen Oáhu. Start dagen ud med en traditionel
hawaiiansk morgenmad, og nyd derefter den
berømte strand Waikiki Beach, hvor sandet er
hvidt og vandet er varmt. Skal man køles af kan
man nyde den lokale specialitet, shaved ice,
som oftest nydes med eksotiske smage som
f.eks. ananas eller kiwi.
36 | USA Rejser • En verden af oplevelser | Kontakt os på 33 13 15 30 | www.usarejser.dk
MAUI, BIG ISLAND & OÁHU
DAG 1-6 Maui, HI
Første stop er naturskønne Maui, hvor du bl.a.
kan vandre i junglen og bade i vandfald. Se
også det fantastiske landskab og ikke mindst
en af verdens smukkeste solopgange omkring
den sovende vulkan Haleakala. Maui er også et
fantastisk sted at snorkle og dykke. Her kan du
fx tage med på en katamaran-tur fra Kaanapali
stranden, som undervejs stopper flere steder,
hvor man med sin snorkel kan gå på opdagelse. Stift bekendtskab med havskildpadder og
farverige fisk. Efter nogle dejlige timer i vandet
bydes der på en lækker BBQ buffet om bord.
DAG 6-10 Big Island, HI
Flyvetid: ca. 35 min.
Tilbring de næste dage i Kona på Hawaiis største ø, Big Island. Her finder man en af verdens
mest aktive vulkaner, Kilauea. Er du til aktiv ferie,
så er denne ø et rigtig godt udgangspunkt. Her
er masser af vandreruter. Man kan f.eks. tage
en dagsudflugt til den sovende vulkan Haleakala. Øen byder også på eksotiske smagsoplevelser. Hvis man nyder en god kop kaffe, så kan
det anbefales at besøge en af de omkring 650
kaffefarme, der ligger på vulkanerne Hualalai og
Mauna Loas skråninger. Her kan man komme
på en guidet rundtur, som slutter af med lækre
smagsprøver.
DAG 10-15 Honolulu - Oáhu, HI
Flyvetid: ca. 40 min.
Slut af med 5 nætter i skønne Honolulu.
Shop i den moderne storby, nyd livet på den
berømte strand Waikiki Beach, fordyb dig i
historien omkring Pearl Harbor eller se den
fantastiske udsigt fra Hawaiis vartegn Aloha
Tower. Kualoa Ranch er et reservat, hvor man
kan opleve den frodige regnskov på hesteryg eller på en heftig ATV safari. Det er også
her utallige film og TV-serier er blevet indspillet som fx Jurassic World og serien Lost.