Hurtigruten Norge 2021 - Katalog - Side 2
Banebrydende originalitet
Norges kyst er et af de smukkeste steder på Jorden, og
Hurtigruten har siden 1893
med stolthed kaldt kysten
vores hjem. Vi er glade for, at vi
nu kan tilbyde, at det magiske
landskabs skjulte perler kan
opleves på en ny, fordybende
måde. Når man deltager i vores
ekspeditionsrejser fra Hamborg, Bergen og Dover, kommer man tættere på natur og
kultur og udforsker Norges kyst
længere end nogensinde før.
© RUNE KONGSRO
Ekspeditionsrejserne introducerer nye havne, der er valgt
af vores eksperter for at give
dig en unik oplevelse. Vores
dygtige Ekspeditionsteams
tager dig med på opdagelsesrejser både til lands og i skibets
videnskabscenter, hvor man
får del i eksperternes viden
om natur, dyreliv og kultur
gennem foredrag, udflugter
og spændende videnskabelige
projekter.
2
Den indbydende og afslappende atmosfære i de
moderniserede skibe giver
masser af muligheder for
at forkæle sig selv. De tre
restauranter tilbyder en bred
vifte af lækre måltider med
fokus på lokale råvarer, og
wellness-områderne er
perfekte til afslapning om
dagen inden en god nattesøvn.
Alle kahytter og suiter er
fuldstændig renoverede og
giver en førsteklasses oplevelse
med store vinduer og en
lys, moderne og elegant
skandinavisk indretning.
Sammen med de nye ekspeditionsrejser tilbyder vi den
klassiske kystrejse, der har
været sejlet siden 1893. Her
er de rejsende en del af norsk
hverdagsliv, når vi sejler ad den
klassiske postrute og besøger
34 havne sammen med de
lokale. Selv om skibene er
arbejdsskibe, rejser man
komfortabelt og nyder
måltider i verdensklasse
med vores lokalt baserede
Norway’s Coastal Kitchen.
Når man rejser med
Hurtigruten, oplever man
Norge med verdens førende
rederi inden for bæredygtige
opdagelsesrejser. Hurtigrutens
initiativer inkluderer forbud
mod plastik til engangsbrug,
fokus på lokale produkter og
banebrydende brug af renere
brændstofkilder - alt sammen
en del af vores pligt til at
bevare den naturlige verden,
som vi er privilegerede at
kunne udforske.
Daniel Skjeldam,
administrerende direktør,
Hurtigruten
December 2019