Hånd-og Rygsprøjte - Flipbook - Side 60
Når du bortskaffer pesticider og
tom emballage
Der er to steder, hvor du kan aflevere rester
og tom emballage.
• Den kommunale affaldsordning for farligt affald
• Anden kommunal affaldsordning (dagrenovation).
Det fremgår af etiketten, hvordan rester og
emballage skal bortskaffes.
Affald skal være forsvarligt emballeret ved
aflevering. Kontakt kommunen, hvis du er i
tvivl.
Inden du bortskaffer emballagen, skal den
være helt tømt og rengjort. Du skyller emballagen og hælder skyllevandet i sprøjtevæsken. Emballagen må ikke genbruges.
Tom emballage skal opbevares miljø- og
sundhedsmæssigt forsvarligt og utilgængeligt for børn
60
14. OPBEVARING OG BORTSKAFFELSE AF PESTICIDER
Bekendtgørelse om
bekæmpelsesmidler
§25 Stk. 3 og 2 beskriver,
hvordan tom emballage
skal opbevares
§25. Bekæmpelsesmidler skal opbevares i
den oprindelige emballage og med korrekt
mærkning.
Stk. 2. Bekæmpelsesmidler skal opbevares
miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt og
utilgængeligt for børn. Midlerne må ikke
opbevares sammen med eller i nærheden af
levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler eller
lignende.
Stk. 3. Rester af bekæmpelsesmidler samt
tom emballage skal opbevares som angivet i
stk. 2.
Stk. 4. Sprøjtevæsker og andre blandinger,
der er færdigblandet af bekæmpelsesmidler,
må ikke efterlades et sted, hvor der er adgang for uvedkommende.