24 guiden samlet tilonline - Flipbook - Side 62
MØD SOFIE FRA BROLØKKE HERREGÅRD
En herregård med plads til alle
På Sydlangeland ligger en historisk perle, som i de seneste år har gennemgået en stor
forvandling. Indehaver Sofie Amalie Hansen fortæller her, hvordan Broløkke Herregård er
blevet et sted for alle.
Gennem tiden har grever, baroner og
kongelige haft deres gang på Broløkke
Herregård. Stedet fungerede nemlig
i mere end 245 år som jagtslot og
sommerresidens for et af Danmarks
mægtigste grevskaber, Ahlefeldt-Laurvig,
som stadig ejer Tranekær Slot. I nyere tid
har ejerskabet skiftet hænder flere gange,
men i 2021 blev stedet overtaget af en
familie, som ønskede at puste nyt liv i den
historiske perle.
“Broløkke er blevet virkelig mange ting,
og tanken med det er, at det skal være for
alle. Vi bliver tit spurgt, hvad vores målgruppe er, og jeg kan ikke svare,” siger
indehaver Sofie Amalie Hansen.
Foto: Sandra Musone
”Der er hotelværelser, ferielejligheder, god
mad, virkelig gode vine, øl der er brygget
på stedet, paddletennis, sport på storskærm, koncerter. Så det er et hus med
en masse oplevelser og plads til alle.”
En clairvoyant fortalte ham, at han ikke
måtte stoppe med at drømme, for han
skulle nok blive rask igen, og at han snart
ville købe et sted på landet. Få dage efter
kom Broløkke ind i billedet.
Plads til drømme
Sofies far, Jørgen Hansen, købte Broløkke
lidt ved en tilfældighed. Han havde i mange år haft en drøm om at købe sådan et
sted, når han ikke skulle arbejde så meget
mere. Det skete lidt tidligere end forventet, da han blev meget syg og var tvunget
til at drosle ned på arbejdsfronten.
Siden familien Hansen overtog stedet i
2021 har det gennemgået en omfattende
renovering - med stor respekt for
de historiske bygninger, naturen og
landskabet - og det er under konstant
udvikling. For eksempel er den gamle
kostald nu en moderne bistro med
bryggeri, og der er også en spa på vej.
62