CMT Hovedkatalog - Katalog - Side 435
Salgs- og leveringsbetingelser
TILBUD OG ORDRER Kun ordrer for hvilke der foreligger en skriftlig ordrebekræftelse (accept) fra sælgers side, er bindende for sælger og kun på de i ordrebekræftelsen
indeholdte betingelser. Indtil købers accept er kommet frem til sælger, er sælger berettiget til at indgå aftale med tredjemand vedrørende det tilbudte med denne virkning,
at tilbuddet over for køber bortfalder. Sælger skal efter acceptens fremkomst til sælger, skriftligt meddele køber, at tilbuddet er bortfaldet.
Øvrige aftaler sælger og køber imellem er først bindende, når de er skriftligt bekræftede af sælger. Enhver ordrebekræftelse er, såfremt produktet ikke findes på lager, afgivet
under forbehold af, at vor leverandør accepterer ordren, vil og kan effektuere samme til de af os forudsatte priser, samt at sendingen indtræffer.
Leverede produkter tages kun retur efter forudgående aftale.
PRISER Alle opgivne priser er ab sælgers lager, med mindre andet udtrykkeligt fremgår af tilbuddet eller ordrebekræftelsen.
Den i prislisten anførte pris er dagspris, og der forbeholdes ret til at fortage regulering, såfremt der i tiden mellem datoen for ordrens bekræftelse og leveringen, sker ændring
af produktets fabrikspris. Dette forbehold gælder også i tilfælde af ændringer i valutakurser, statslige afgifter og andre forhold der ligger uden for virksomhedens kontrol. Alle
opgivne priser er eksklusiv moms. Emballering foretages efter skøn, og belaster køber, medmindre andet er aftalt.
LEVERING Handelen anses, medmindre andet fremgår af tilbud eller købekontrakt, som indgået ab sælgers lager. I mangel af anden aftale, vælger sælger frit transportmiddel
og transportvej. Sælger hæfter ikke for forsinkelse eller manglende levering, som skyldes forsinkelse eller leveringsvanskeligheder fra sælgers leverandører, transporthindringer, force majeure, valutarestriktioner, materiale- eller personalemangel, strejke, lockout eller andre afbrydelser i driften eller årsager i øvrigt udenfor sælgers kontrol. Sælger
hæfter herudover kun for forsinkelse eller manglende levering, hvis denne skyldes, at sælger har handlet groft uagtsomt. I de tilfælde, hvor sælger ovenfor har forbeholdt
sig ansvarsfrihed, berettiger overskridelse af leveringstiden ikke køber til at annullere ordren. Leveringstiden forlænges i så fald med det antal dage, leveringshindringen har
været til stede. Såfremt leveringshindringen, der skyldes en eller flere af ovennævnte omstændigheder, kan påregnes at ville vare ved længere end tre måneder, er sælger
dog berettiget til at annullere handelen, uden at det skal anses for misligholdelse.
Ved salg af produkter der indrettes efter købers tegninger, beskrivelse eller bestilling, er køber ikke berettiget til at hæve købet på grund af forsinkelse, der skyldes
leverandørens forsinkede leverance til sælgeren. Sælger er i intet tilfælde forpligtet til at yde erstatning for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.
BETALING Den fastsatte betaling, erlægges af køber kontant ved levering, med mindre der er truffet skriftlig aftale om kredit.
I ethvert tilfælde, hvor der ydes nogen form for kredit, anses salget som sket med ejendomsforbehold, således at det leverede forbliver sælgers ejendom indtil fuld betaling
har fundet sted. Såfremt produktet ikke er leveret på kredit, skal det betales på sælgers anfordring. Betaler køber ikke rettidigt er sælger berettiget til at kræve morarente
af det skyldige beløb med 2 % pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen og indtil betaling sker. Rentesatsen kan når som helst med bindende virkning for køber ændres af
sælger, hvilket vil fremgå af sælgers månedlige kontoudtog til køber.
Såfremt køber standser sine betalinger eller hans bo bliver taget under konkursbehandling eller behandling ved offentlig dødsboskifte uden at gælden vedgås, eller såfremt
køber i øvrigt overtræder bestemmelserne i denne kontrakt, er hele restkøbesummen med tillæg af renter og omkostninger straks forfalden til betaling, sælgeren kan i så
fald ved fogedens hjælp tage det solgte tilbage i overensstemmelse med reglerne i afbetalingsloven.
Køber kan ikke foretage modregning i købesummen med eventuelle krav, som køber måtte have mod sælger fra andre restforhold, og køber kan ikke tilbageholde det købte
for sådanne modkrav. Køber er uberettiget til at tilbageholde betaling på grund af reklamation eller modkrav vedrørende det leverede.
REKLAMATION OG MANGLER Køber skal straks, når produktet er leveret, foretage fornøden undersøgelse af denne.
Hvis køber herefter har en reklamation, skal denne meddeles skriftligt, med angivelse af hvori manglen består, overfor sælger senest 8 dage efter det tidspunkt, hvor køber
har eller burde have opdaget den pågældende mangel.
Såfremt det for nye produkter indenfor 6 måneder efter leveringsdagen, hvilket normalt vil sige faktureringsdatoen, af køber kan påvises, at der foreligger konstruktionseller materialefejl, udbedres disse i samme udstrækning, som sælgers leverandører, i henhold til deres leveringsbetingelse, har påtaget sig ansvaret i relation til sælger.
Leverandørens leveringsbetingelser fremsendes derfor gerne på begæring.
Undlader køber at reklamere i overensstemmelse hermed, kan misligholdelse ikke senere gøres gældende. Viser reklamationen sig at være ubeføjet, har sælger krav på
erstatning for ethvert tab, der er en følge af den ubeføjede reklamation. Sælgers ansvar bortfalder, hvis han eller leverandøren ikke får lejlighed til at besigtige manglen, før
der foretages indgreb på produktet. Det er en forudsætning for sælgers ansvar, at køber ikke har foretaget konstruktionsændringer vedrørende produktet, repareret denne
med uoriginale reservedele eller tilsidesat sælgers vejledning, eller leverandørens vejledning om installation, betjening og service. Mangler opstået som følge af overlast,
usædvanlig brug eller almindeligt slid omfattes ikke af sælgers ansvar. Sælger er aldrig forpligtet til at betale køber erstatning for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller
andet indirekte tab.
ANSVAR FOR LEVERANCENS SKADEFORVOLDELSE (PRODUKTANSVAR) Sælger er kun ansvarlig for personskade, hvis køber dokumenterer, at skaden skyldes uagtsomhed
fra sælgers side eller fra andre personers side, for hvem sælger har ansvaret.
Skader, forsinkelser og andre forhold opstået som følge af købers manglende færdigheder i betjeningen af produktet, uegnede materialer samt forkerte metoder, er sælger
uvedkommende. Sælgers afhjælpning af forhold opstået som følge af ovennævnte bliver således beregnet til gældende takster. Sælger er ikke ansvarlig for skade på fast
ejendom eller løsøre. Sælger er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller indirekte tab.
I den udstrækning, sælger måtte blive pålagt produktansvar direkte overfor tredjemand, er køber forpligtet til at holde sælger skadesløs i samme omfang som sælgers ansvar
er begrænset efter de foregående afsnit. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til nærværende punkt, skal denne part straks
underrette den anden herom. Sælger og køber er gensidigt forpligtede til at lade sig sagsøge ved den domstol, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem
på grundlag af en skade, som påstås forårsaget af leverancen. De indbyrdes forhold mellem køber og sælger afgøres da altid ved sælgers værneting.
TEGNINGER OG BESKRIVELSER Alle oplysninger som er anført i kataloger, prospekter, cirkulærer, annoncer, billedmateriale og lignende er omtrentlige. Sådanne oplysninger
er kun bindende i det omfang de udtrykkeligt fremgår af sælgers ordrebekræftelse eller anden skriftlig aftale. Enhver tegning og/eller teknisk beskrivelse eller illustration eller
lignende, der udleveres af køber til brug ved installation eller montering af produkter forbliver sælgers ejendom og må ikke uden forudgående skriftligt samtykke anvendes,
kopieres eller forelægges tredjemand, eller på anden måde bringes til tredjemands kendskab, og skal straks efter brugen tilbageleveres sælger.
TVISTLIGHEDER Alle uoverensstemmelser vedrørende nærværende salgs- og leveringsbetingelser og leverancer fra sælger afgøres ved sælgers værneting og efter dansk
rets regler.
GYLDIGHED Ovenstående almindelige salgs- og leveringsbetingelser er altid gældende, med mindre anden skriftlig aftale foreligger.
® CMT, the CMT logo and the orange color applied to tool surfaces are trademarks of C.M.T. UTENSILI S.P.A.
© C.M.T. UTENSILI S.P.A.
Any other brand names mentioned in CMT product catalogues and on the CMT website are the property of their respective owners.
ADLER®
AEG®
ALBERTI®
ALTENDORF®
ALUCOBOND®
ANUBA®
AVONITE®
AYEN®
BALESTRINI®
BIESSE®
BILEK®
BISCO®
BLACK & DECKER®
BLUM®
BOSCH®
BUSELLATO®
CAPTO®
CASALS®
CERATIZIT®
CHICAGO ®
CMS®
CLAMEX®
CORIAN®
COROPLAST®
CRAFTSMAN®
CREMONESI®
DELRIN®
DENSIMET®
DEWALT®
DIBOND®
DIVARIO®
DOMINO®
DREMEL®
DURALUMIN®
DUROPLAST®
EIMA®
EINHELL®
ELU®
ETERNIT®
ETHAFOAM®
FATIGUE-PROOF®
FEIN®
FELDER®
FELISATTI®
FERMACELL®
FESTOOL®
FLEX®
FORMICA®
FOUNTAINHEAD®
FREUD®
GIBRALTAR®
GRASS®
GRIGGIO®
HÄFELE®
HAFFNER®
HARDIEPANEL®
HARDIEPLANK®
HETTICH®
HILTI®
HITACHI®
HOFFMANN®
HOLZ-HER®
HOLZMA®
HOMAG®
HPS®
HUNDEGGER®
IMA®
IVARPLANK®
KNOEVENAGEL®
KRESS®
LAMELLO®
LEGNA®
LEUCO® P-SYSTEM
LEXAN®
MAFELL®
MAGGI®
MAKITA®
MASTERCRAFT®
MASTERWOOD®
MAYER®
MEPLA®
METABO®
MILWAUKEE®
MINI SPOT®
MORBIDELLI®
MULTIMASTER®
MULTITALENT®
NOTTMEYER®
NUOVA BULLERI
BREVETTI®
OKITE®
OMLAT®
OZITO®
P-SYSTEM®
PALFOAM™
PERLES®
PEUGEOT®
PLEXIGLASS®
POLYLAM®
PORTER CABLE®
PROXXON®
RIDGID®
ROCKWELL®
ROTHENBERGER®
RYOBI®
SALICE®
SCHEER®
SCHLEICHER®
SCM®
SILESTONE®
SKIL®
SMART®
STARLOCK®
STARLOCKMAX®
STARLOCKPLUS®
STAYER®
STRIPLOX®
SURELL®
SWISSPEARL®
TENSO®
This document has been sent for your personal use only.
All usage and reproduction is forbidden without written permission from C.M.T. UTENSILI S.P.A.
TERSA®
TORWEGGE®
TORX®
TRESPA®
VECTURO®
VELCRO®
VIRUTEX®
VITAP®
WEEKE®
WEGOMA®
WILSONART®
WOOD®
WORX®
WÜRTH®
ZETA P®