Samfundsansvar 2021 - Flipbook - Side 20
INDUSTRIENS PENSIONSFORSIKRING A/S
RAPPORT OM SAMFUNDSANSVAR 2021
Anvendt praksis for opgørelse af
nøgletal
ANVENDT PRAKSIS FOR OPGØRELSE AF NØGLETAL
Scope 1
Direkte emissioner fra egne køretøjer opgjort på
baggrund af skønnet antal erhvervsmæssigt relateret kørte kilometer og bilernes emissionsfaktorer.
Scope 2
Emissioner af indkøbt elektricitet og fjernvarme
hos energiproducenter. Opgørelsen af udledningerne er baseret på data indhentet via måleraflæsninger samt seneste offentliggjorte emissionsfaktorer oplyst af energiselskaberne. Industriens Pension har indgået aftale om køb af
”grøn” strøm, hvorfor udledninger fra strømforbrug ikke indgår.
Anvendt praksis
Nøgletalsoversigten indeholder de nøgletal, der
er omfattet af Forsikring & Pensions branchehenstilling om klimapartnerskabsrapportering,
suppleret med nøgletal i henhold til vejledning
om ”ESG-hoved- og nøgletal i årsrapporten” udgivet af FSR-danske revisorer, Nasdaq og Finansforeningen.
Investeringernes CO2-aftryk
Investeringernes CO2-udledning (opgjort i ton)
samt CO2-aftrykket (opgjort i ton/mio. kr.) er opgjort på baggrund af data fra Institutional Shareholder Services (ISS). Industriens Pension har i
2021 etableret en løsning, hvor den samlede beholdning af investeringsaktiver matches med
miljødata fra ISS i det omfang, disse findes.
Principperne for opgørelsen af de enkelte nøgletal er beskrevet nedenfor. I de tilfælde, hvor
der er data tilgængelige for tidligere perioder, er
der anført sammenligningstal for årene 2020 og
2019. Der er gennem 2021 arbejdet yderligere
med at tilvejebringe et mere fyldestgørende datagrundlag som grundlag for opgørelsen.
Data er ikke tilgængelige for alle Industriens
Pensions beholdninger, og der skal derfor i de
kommende år arbejdes med at øge graden af
dækning i forhold til selskabets aktuelle beholdninger.
Scope 3
I henhold til Greenhouse Gas-protokollen opdeles scope 3 CO2-udledningen i 15 underkategorier. Det er ikke alle kategorier, Industriens Pension oplyser, enten fordi datagrundlaget har været mangelfuldt, eller fordi underkategorien ikke
er relevant at medtage i forhold til Industriens
Pensions aktiviteter.
Dette har i nogle tilfælde medført en ændring i
det anvendte datagrundlag i forhold til tidligere
perioder, hvilket betyder, at udviklingen i forhold
til tidligere perioder kan være vanskelig.
Dialoger
Ved opgørelsen af antallet af dialoger medregnes de situationer, hvor vi har rettet henvendelse om en eller flere problematikker, og hvor
vi efterfølgende har modtaget kvalificerede besvarelser eller redegørelser.
Scope 3 omfatter CO2-udledninger fra papirforbrug (C1: Indkøb), vand (C5: Affald genereret i
forbindelse med aktiviteter), forretningsrejser i
medarbejdernes egne biler og flyrejser (C6: Forretningsrejser) samt transport af breve (C9:
Downstream transport og distribution).
Opgørelsen omfatter aktiviteter, der relaterer sig
til IndustriPension Holding A/S, Industriens Pensionsforsikring A/S samt Industriens Pension
Service A/S samt til aktiviteter på selskabernes
adresse.
Selskabets egne udledninger
Når CO2-udledning for Industriens Pensions
egne aktiviteter skal opgøres, opdeles denne i
underliggende grupper afhængig af kilden til udledning.
Udledningen fra papirforbruget beregnes ud fra
papirforbruget og emissionsfaktorerne oplyst af
leverandørerne.
Udledning vedrørende vand er baseret på data
indhentet visa måleraflæsninger samt seneste
offentliggjort emissionsfaktorer.
Udledning vedrørende medarbejdernes egen
kørsel er baseret på antal kørte kilometer og bilernes emissionsfaktorer.
Udledningen fra flyrejser er baseret på opgørelse direkte fra Industriens Pensions rejsebureau. Udledningen er baseret på DEFRA’s emissionsfaktorer inkl. Radiative Forcing, dvs. opgørelsen indeholder den samlede atmosfæriske
klimapåvirkning og ikke kun CO2-påvirkningen.
Udledningen vedrørende transport af breve er
baseret på estimeret antal sendte breve og CO2
-emissionsfaktorer fra Post Nords miljøberegner.
Energiforbrug
Opgøres som forbrugte brændelstyper ganget
med de relevante energifaktorer tillagt forbrugt
elektricitet inkl. den vedvarende andel.
Vedvarende energiandel
Andelen beregnes som den del af energiforbruget, der er vedvarende divideret med det samlede energiforbrug.
Vandforbrug
Nøgletallet for vandforbrug omfatter kun selskabets domicilejendom, da data ikke er tilgængelige for lejede lokaler.
Sociale data
Fuldtidsarbejdsstyrke
Opgøres som antallet af medarbejdere omregnet til fuldtidsstillinger
Kønsdiversitet
Opgøres som antallet af kvindelige fuldtidsansatte i forhold til selskabets samlede arbejdsstyrke.
20