Rapport om solvens og finansiel situation 2021 IPF - Flipbook - Side 3
INDUSTRIENS PENSIONSFORSIKRING A/S
RAPPORT OM SOLVENS OG FINANSIEL SITUATION
den risiko, som medlemmerne i markedsrenteproduktet har. Markedsrenteproduktet er blandt
andet derfor etableret som et livscyklusprodukt,
hvor medlemmernes risiko aftrappes i takt med,
at de bliver ældre.
Sammendrag
Formålet med denne rapport er at give en uddybende redegørelse om de forhold, der har betydning for Industriens Pensions risikostyring
samt selskabets solvens og finansielle situation.
Indholdet af rapporten er fastlagt i Solvens IIreglerne og skal omfatte en beskrivelse af følgende forhold:
A. Virksomhed og resultater
B. Ledelsessystem
C. Risikoprofil
D. Værdiansættelse til solvensformål
E. Kapitalforvaltning
For yderligere oplysninger om Industriens Pensions ledelse, regnskabsforhold mv. henvises til
selskabets hjemmeside.
Industriens Pension varetager administrationen
og driften af den arbejdsmarkedspension, som
er aftalt ved overenskomster på industriens område.
Selskabets samlede aktiver udgør ved udgangen af 2021 i alt 239 mia. kr. Balancen er i året
steget med 33 mia. kr.
SAMMENDRAG
Investeringsresultatet blev på 33,5 mia. kr. i 2021
efter omkostninger og før skat. Det svarer til et
samlet investeringsafkast for året på 16,8 %.
Solvenskapitalkravet udgør ultimo 2021 i alt
3.597 mio. kr. mod 2.544 mio. kr. året før. Stigningen skyldes udviklingen i markedsrisikoen,
hvor det primært er aktierisikoen, som er vokset.
Solvensdækningen var igennem hele året på et
betryggende niveau.
Set i forhold til selskabets samlede aktivsum er
solvenskapitalkravet lavt. Det skyldes, at langt
størstedelen af medlemmerne har et markedsrenteprodukt, hvor de selv bærer risikoen for eksempelvis negative udsving på de finansielle
markeder.
De forsikringsmæssige hensættelser til solvensbrug for hensættelserne til gennemsnitsrente
opgøres ikke i fuldt omfang efter metoderne i
Solvens II, da de endnu ikke er baseret på stokastik. Implementeringen af stokastik i gennemsnitsrente pågår i 2022, idet Finanstilsynet har
påbudt, at dette skal være på plads inden udgangen af 2022. Det forventes ikke at have en
væsentlig påvirkning på størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser.
Industriens Pensions ledelsessystem er uændret i perioden.
Industriens Pension forventer også fremover at
være et veldrevet og velkonsolideret selskab,
der kan opretholde et lavt omkostningsniveau
og levere afkast til medlemmerne, der som minimum opretholder midlernes realværdi.
Selskabets samlede kapitalgrundlag udgør ultimo 2021 i alt 11.033 mio. kr. Solvensdækningen,
der er forholdet mellem det aktuelle kapitalgrundlag og den kapital, der er krævet i henhold
til lovgivningen, udgør 307 % ved udgangen af
2021.
Industriens Pension arbejder aktivt med risikostyring, og det centrale heri er at sikre, at alle betydelige risici løbende identificeres, kvantificeres, vurderes, styres og rapporteres. Fokus er at
vurdere de mulige konsekvenser af selskabets
risici i forhold til selskabets kapital og vurdere
3