Rapport om solvens og finansiel situation 2021 IPF - Flipbook - Side 19
INDUSTRIENS PENSIONSFORSIKRING A/S
RAPPORT OM SOLVENS OG FINANSIEL SITUATION
Klimarisici kan endvidere medføre transitionsrisici gennem ændrede investeringsmønstre og
politiske prioriteringer, hvilket behandles som
en separat risiko.
Klimarisici reduceres ved, at porteføljen styres
aktivt enten internt eller eksternt, hvor porteføljemanagerne vurderer det samlede risikobillede, herunder klimarisikoen.
Som aktiv og ansvarlig investor er Industriens
Pension løbende i dialog med porteføljeselskaberne, eksterne managere og fonde. Det aktive
ejerskab bruges som et redskab til at forstå og
nedbringe blandt andet klimarisici ved investeringerne. Endvidere gennemlyses porteføljen
jævnligt for at opgøre det samlede CO2-aftryk og
på baggrund heraf vurdere og reducere klimarisici forbundet med den samlede investeringsportefølje. De klimarelaterede finansielle risici
vurderes at være spredt på tværs af regioner,
sektorer og virksomheder med forskellige forretningsmodeller. Investeringsretningslinjerne sikrer derfor både geografisk og sektormæssig
spredning i investeringerne for at imødegå
dette.
Transitionsrisiko
Transitionsrisici er tab som følge af omstillingen
til en bæredygtig økonomi. Det omfatter tiltag eller udvikling relateret til klima, menneskerettigheder, bekæmpelse af fattigdom og hungersnød mv. Det kan eksempelvis være ændringer i
forbrugeradfærd, teknologier og politiske prioriteringer. Disse ændringer kan påvirke forretningsmodellerne for udvalgte sektorer og de
økonomiske rammevilkår for udvalgte lande og
derved give anledning til tab på investeringsaktiverne, hvis selskaberne eller landene ikke formår at tilpasse sig. Endvidere kan ændrede investeringsmønstre og risikopræmier drevet af
omstillingen til en bæredygtighed være en separat kilde til tab.
C. RISIKOPROFIL
Endelig kan transitionsrisici føre til et dårligere
omdømme i forhold til klima og bæredygtighed.
Investeringsretningslinjerne fastsætter rammer
for eksponeringer overfor enkelte lande og enkelte selskaber, ligesom de indeholder grænser
for, hvor stor usikret eksponering der må være
mod de forskellige modparter.
Transitionsrisici reduceres ved, at porteføljen
styres aktivt, enten internt eller eksternt, hvor
porteføljemanagere vurderer det samlede risikobillede, herunder om aktiverne er særligt eksponeret i forhold til transitionsrisici.
Herudover er modpartsrisikoen i forbindelse
med finansielle kontrakter reduceret, da der
sker udveksling af sikkerhed i form af obligationer og kontanter for tilgodehavender på daglig
basis.
Spredning på geografi og sektorer begrænser
endvidere risikoen.
Industriens Pension samarbejder med en række
modparter med henblik på at undgå stor følsomhed overfor enkelte modparter.
De væsentligste ændringer i perioden
Afdækningen af renterisikoen for gennemsnitsrentemiljøet er ophørt i slutningen af 2021 efter
muliggørelse heraf ifm. opdateringen af investeringsretningslinjerne. Årsagen er, at rentefølsomheden på de garanterede ydelser, som der
tidligere blev afdækket i forhold til, er væsentligt
højere end rentefølsomheden på den samlede
hensættelse. Dette medførte en rentefølsomhed
på det kollektive bonuspotentiale, som ikke var
hensigtsmæssig ift. ønsket til udlodning heraf.
C. 3 Kreditrisici
Modpartsrisiko er risikoen for tab som følge af
en kredithændelse blandt modparter, hvor Industriens Pension har tilgodehavender på finansielle kontrakter, indeståender på konti m.m.
Væsentlige risici
Som led i den daglige drift og porteføljehåndtering er en vis modpartsrisiko uundgåelig. Da Industriens Pension ikke forventer, at der en belønning for at tage modpartsrisiko, begrænses
denne så meget, som det er muligt under hensyntagen til den daglige drift.
De væsentligste ændringer i perioden
Der er ingen væsentlige ændringer i perioden.
C. 4 Likviditetsrisici
Industriens Pension forventes generelt at have
større indbetalinger end udbetalinger mange år
frem. Så længe dette er tilfældet, er likviditetsrisikoen begrænset til, at en ønsket omlægning af
porteføljen forhindres af, at andelen af illikvide
aktiver ikke kan reduceres på kort sigt, eller at
visse markeder fryser til som under den finansielle krise i 2008/2009.
Regulering har medført krav om, at sikkerhedsstillelse i forbindelse med finansielle kontrakter i
højere grad skal ske i form af kontanter. Dette
øger likviditetsbehovet i Industriens Pension,
hvilket er imødekommet med etablering af en likviditetsportefølje bestående af kontanter og
meget likvide obligationer, der kan anvendes i
den daglige sikkerhedsstillelse for finansielle
kontrakter.
Likviditetsrisici kvantificeres ikke selvstændigt
solvensmæssigt, men likviditetsrisici for illikvide
aktivklasser, såsom unoterede aktier, håndteres
ved, at de tildeles et hårdere stød i Solvens IIstandardmodellen.
Retningslinjerne for investering indeholder rammer for alle illikvide aktivklasser. Illikviditetsrisikoen overvåges gennem en likviditetsscore.
De væsentligste ændringer i perioden
Der er i rapporteringsperioden ikke sket væsentlige ændringer i likviditetsrisikoen.
C. 5 Operationelle risici
Operationel risiko er risikoen for tab som følge
af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne
procedurer, menneskelige og systemmæssige
fejl, eller at eksterne begivenheder indtræffer.
Operationelle risici eksisterer som en naturlig
del af det at drive forretning og reduceres i det
størst mulige omfang under hensyntagen til det
dermed forbundne forventede omkostningsbidrag.
De operationelle risici udgjorde 105 mio. kr. ved
opgørelsen af solvenskapitalkravet ultimo 2021.
De væsentligste risici kan henføres til selskabets
it-anvendelse, herunder risikoen for cyberkriminalitet. Den generelle risiko for angreb er stigende, men gennem etablering af en række sikkerhedsværktøjer kan den samlede risiko holdes på et acceptabelt niveau.
De operationelle hændelser, der indtræffer, opsamles i et internt hændelsesregister, og disse
gennemgås løbende af den interne operationelle risikogruppe, som herefter identificerer
eventuelle tiltag, der kan gennemføres, således
at risikoen, for at lignende hændelse indtræffer,
reduceres.
19