Pensionsvejledning231031 - Flipbook - Side 11
Industriens Pension: Pensionsvejledning
administration, fjerner vi dine forsikringsdækninger. Du kan selv vælge en eller flere af engangsudbetalingerne til igen, hvis du gerne vil have forsikringerne, og der er råd til dem. Hvis
du vælger inden for de første 3 måneder, kan du få forsikringerne allerede fra den kommende
første i måneden efter, at du har valgt.
Sådan virker opsparingssikring og dødsfaldssummen inden pensionering
Dine efterladte får udbetalt et beløb, der mindst svarer til din opsparing, hvis du dør inden pensionering. En del af denne udbetaling er dødsfaldssummen. Dødsfaldssummen er med til at
sikre dine efterladte en minimumsudbetaling, hvis din opsparing ikke er så stor. Derudover er
udbetaling af dødsfaldssummen skatte- og afgiftsfri. Det betyder, at der er mere til de efterladte.
Er din opsparing mindre end dødsfaldssummen, bliver kun dødsfaldssummen udbetalt. Hvis
du inden for de sidste 12 måneder før din død har fået udbetalt din Aldersopsparing eller kapitalpension på grund af livstruende sygdom, vil dødsfaldssummen blive reduceret med et beløb
svarende til det, der blev udbetalt før eventuel afgift.
Er din opsparing større end dødsfaldssummen, udgør dødsfaldssummen kun en del af udbetalingen til dine efterladte. Hvis dødsfaldssummen er fravalgt eller bortfaldet, fordi du fx er blevet
passivt medlem eller endnu ikke er gået på pension, men har nået folkepensionsalderen, vil de
efterladte fortsat få udbetalt et beløb, som svarer til opsparingen. I dette tilfælde vil en del af
udbetalingen ikke være skatte- eller afgiftsfri.
Du kan beholde opsparingssikringen og dødsfaldssummen, indtil du begynder at få din ratepension eller livslange pension udbetalt. Dødsfaldssummen bortfalder dog, hvis du bliver passivt medlem, eller senest når du når folkepensionsalderen.
Eksempler på udbetaling
Pensionsopsparingen er på 270.000 kr. De 10.000 kr. heraf er Aldersopsparing. Med en dødsfaldssum på 300.000 kr. vil der blive udbetalt 300.000 kr.
Hvis du er blevet passivt medlem eller har fravalgt dødsfaldssummen, vil der i stedet blive udbetalt:
Aldersopsparing, afgiftsfri............................... 10.000 kr.
Resten (260.000 minus 40 % i afgift) ........... 156.000 kr.
I alt .............................................................. 166.000 kr.
Selvom dødsfaldssummen er mindre end opsparingen, betyder det stadig noget, om du har
den. Det skyldes, at dødsfaldssummen er en skattefri forsikring:
Pensionsopsparingen er på 450.000 kr. De 20.000 kr. heraf er Aldersopsparing. Med en dødsfaldssum på 300.000 kr. vil der blive udbetalt:
Dødsfaldssum, skattefri ............................... 300.000 kr.
Resten (150.000 minus 40 % i afgift) ............. 90.000 kr.
I alt .............................................................. 390.000 kr.
11