Pensionsvejledning231003 - Flipbook - Side 28
Industriens Pension: Pensionsvejledning
EKSTRAPENSION
Hvis du ikke synes, du kan få nok udbetalt fra den pensionsordning, som du og din arbejdsgiver indbetaler til, kan du indbetale til Ekstrapension.
Har du en privat pensionsordning i banken eller et andet forsikringsselskab, som du gerne vil
flytte over til Ekstrapension, kan det ofte betale sig at overføre den, inden du begynder at indbetale til Ekstrapension, da du som udgangspunkt så kan bevare din tidligste pensionsudbetalingsalder. Samtidig skal du ikke betale administrationsomkostninger for Ekstrapension, så i
mange tilfælde kan du spare penge ved at overføre en privat opsparing til Ekstrapension.
Ekstrapension bliver investeret på samme måde, som den pensionsordning du og din arbejdsgiver indbetaler til, så du får samme afkast på din Ekstrapension.
Med Ekstrapension kan du:
•
•
•
få en ekstra skattefri engangsudbetaling, når du går på pension, (Aldersopsparing). Aldersopsparingen kan også udbetales som en løbende pension, hvis den er på mere end
100.000 kr.,
få en højere månedlig udbetaling i 10 år, (ratepension) eller
få en højere månedlig udbetaling hele din tid som pensionist (livslang pension).
Det fremgår af din pensionsoversigt, hvornår Ekstrapension tidligst kan udbetales fra.
Oprettelse af Ekstrapension
Du har mulighed for selv at indgå en aftale om at indbetale til Ekstrapension, eller du kan bede
din arbejdsgiver om at indbetale en del af din løn – udover den del, der går til den obligatoriske
ordning – til Ekstrapension, så opretter vi automatisk en Ekstrapension til dig.
Hvis din samlede indbetaling til Aldersopsparing i Industriens Pension overstiger den skattemæssige grænse – 8.800 kr. – bliver resten anvendt til ratepension. Hvis du dør, inden du har
fået Aldersopsparing og ratepension udbetalt, og inden du er gået på pension, går pengene til
dine efterladte. Indbetaling til Aldersopsparing beskattes på indbetalingstidspunktet, men du
får til gengæld et skattefrit engangsbeløb til udbetaling ved pensionering. Som reglerne er nu,
er opsparing i Aldersopsparing undtaget for modregning i pensionstillægget til folkepensionen.
Der sker dog modregning i efterlønnen.
Hvis din samlede indbetaling til ratepension i Industriens Pension overstiger grænsen i pensionsbeskatningsloven – 60.900 kr. – anvendes resten af indbetalingen til livslang Ekstrapension med en garantiperiode på 5 år. Garantiperioden på 5 år betyder, at dine efterladte får en
supplerende udbetaling, hvis du ikke selv – som pensionist – når at få udbetalt den livslange
pension i mindst 5 år. Det er kun et beløb svarende til resten af pensionen i garantiperioden,
der bliver udbetalt. Opsparingen til livslang Ekstrapension bliver altså ikke udbetalt, hvis du
dør.
Hvis du planlægger selv at indbetale mere end 50.000 kr. til Ekstrapension i et kalenderår, opfordrer vi dig til at kontakte os, så vi kan rådgive om de skattemæssige konsekvenser.
Opsparingen til Ekstrapension er med markedsrente ligesom pensionsordningen, som du og
din arbejdsgiver indbetaler til. Normalt reguleres pension, som udbetales, en gang årligt til 1.
januar på baggrund af opnået afkast, den forventede levealder mv. Reguleringen kan også
være en nedsættelse af pensionen. I særlige tilfælde kan der også ske regulering af pensionen i løbet af året. I prognosen kan du få et indtryk af, hvor meget pensionen kan ændre sig,
hvis investeringsmarkederne svinger. På samme måde som for resten af pensionsordningen
sker der en omlægning til mindre risikofyldte investeringer i takt med, at du nærmer dig pensionsalderen.
28