Pensionsvejledning231003 - Flipbook - Side 21
Industriens Pension: Pensionsvejledning
•
•
•
•
•
•
Din ægtefælle/registrerede partner.
Din fraseparerede eller fraskilte ægtefælle/registrerede partner.
En navngiven person, som du har fælles bopæl med på indsættelsestidspunktet.
Dine børn, stedbørn* og deres livsarvinger.
Samlevers børn og deres efterkommere.
Ingen, så udbetalingen sker til boet.
*Stedbørn er din ægtefælles eller registrerede partners egne børn. Også efter en eventuel separation eller skilsmisse. En samlevers barn er ikke dit stedbarn.
Hvis du ikke efterlader dig ægtefælle, registreret partner, samlever eller livsarvinger (børn og
disses efterkommere) og gerne vil tilgodese personer eller velgørende foreninger, som du ikke
kan indsætte som begunstigede (fx en god ven, som du ikke bor sammen med), kan du indsætte ”nærmeste pårørende” som begunstiget og samtidig oprette et testamente, hvor du tilgodeser de pågældende. Her vil udbetalingen ske uden om dødsboet til arvingerne ifølge testamentet. Efterlader du dig derimod ægtefælle, registreret partner, samlever eller livsarvinger
(børn og disses efterkommere), kan du vælge ”ingen begunstigelse”, og du skal samtidig oprette et testamente, hvor du tilgodeser de ønskede personer eller foreninger.
Udbetalingerne ved dødsfald udbetales uden om boet til de begunstigede, uanset om du ved
din død efterlader dig gæld. Det gælder dog ikke, hvis du har valgt, at pengene skal udbetales
til boet, eller du har indsat ”ingen begunstigelse”. Dine efterladte kan i visse tilfælde gøre indsigelse mod en begunstigelse. Bliver pengene udbetalt til boet, er de ikke kreditorbeskyttede, og
dine efterladte kan have tvangsarveret, så du ikke kan råde over det fulde beløb.
Hvis du ikke ønsker ’nærmeste pårørende’ som begunstiget, skal du give Industriens Pension
besked om, hvem der så skal have udbetalingerne ved dødsfald. Du kan logge på Min side på
vores hjemmeside, hvis du vil indsætte en begunstiget eller ændre begunstigelsen.
Det er vigtigt, at de oplysninger, du giver om den begunstigede, er rigtige. Hvis de ikke er rigtige, er der en risiko for, at begunstigelsen bliver ugyldig. Begunstigelsen bliver ugyldig, hvis
den er i strid med reglerne for begunstigelse i Pensionsbeskatningslovens kapitel 1.
Du har eksempelvis mulighed for at indsætte en person, du bor sammen med, eller personens
livsarvinger, som begunstigede. Hvis du gør det, skal du indsende dokumentation for, at personen bor på samme adresse som dig. Begunstigelsen er først gyldig, når vi har modtaget den
nødvendige dokumentation.
Ved ændringer i dine familiære forhold er det vigtigt, at du på ny overvejer, om begunstigelsen
stadig svarer til dine ønsker. Det kan fx være, hvis du og din samlever flytter fra hinanden, du
bliver gift, eller du får børn. Tager du ikke stilling til begunstigelsen, når der sker ændringer i dit
liv, kan der opstå tvivl om, hvem der skal have pengene, og det kan være, at udbetalingen ikke
går til de personer, som du ellers gerne ville tilgodese.
Vi udbetaler det, der er ret til, ved dødsfaldet. Hvis vi efter dødsfaldet modtager indbetalinger,
bliver de sendt videre til dødsboet. Det gælder dog ikke, hvis det er første rettidige indbetaling,
da den skal bruges til at oprette forsikringen.
Det er desværre ikke muligt at udbetale med en "30 %-ordning", hvor en velgørende organisation får 30 % af pengene på betingelse af, at den betaler boafgiften for de øvrige efterladte.
Det skyldes, at det er Industriens Pension, der er forpligtet til at indeholde og afregne boafgifter. Industriens Pension må ikke indeholde mere eller mindre boafgift for den enkelte end det,
der er bestemt i loven.
Hvis der hverken er nogen begunstigede eller ’nærmeste pårørende’, vil der ikke blive udbetalt
noget fra pensionsordningen, medmindre du har valgt, at pengene skal udbetales til boet.
Kontakt os endelig, hvis du har brug for rådgivning.
21