Pensionsvejledning231003 - Flipbook - Side 18
Industriens Pension: Pensionsvejledning
og afgift, kan din pension falde, og hvis der skal betales mindre, kan din forventede pension
stige.
Ændringer i størrelsen af folkepensionen, tillægget til folkepensionen og andre sociale ydelser
vil også påvirke dine indtægter som pensionist. I nogle tilfælde er der modregning i de sociale
ydelser, når du selv har sparet op til pension. Det vil sige, at jo mere du selv har sparet op, jo
lavere bliver dine sociale ydelser.
INVESTERINGERNE
Vi investerer din pensionsopsparing i to forskellige puljer, én vi kalder defensiv, og én vi kalder
offensiv. Hvilket afkast, der skabes, og hvilken risiko, der tages, bestemmes således af, hvordan opsparingen er fordelt mellem puljerne.
I den offensive pulje er investeringsrisikoen større end i den defensive pulje. Det betyder, at
der forventes større tab og gevinster i den offensive pulje end i den defensive pulje, men også
således, at man på sigt forventer højere afkast samlet set i den offensive pulje end i den defensive. Fordelingen mellem puljerne afhænger af ens alder, hvilket er illustreret af nedenstående
figur. Formålet med at ændre investeringens sammensætning er at mindske risikoen frem mod
det tidspunkt, hvor opsparingen kan bruges og under udbetalingsforløbet.
Er du under 50 år, får du hele din forrentning fra den offensive pulje, fordi der er god tid til, at
pensionen skal udbetales ved pensionering. Hvis du er ældre end 50 år, får du noget af din
forrentning fra den defensive pulje og noget af forrentningen fra den offensive pulje.
Investeringerne sker efter ”prudent person-princippet”. Det betyder, at vi går efter et højt afkast, men at vi samtidig lægger vægt på at beskytte kapitalen og understøtte en bæredygtig
udvikling.
Bestyrelsen fastsætter rammerne for, hvad der må investeres i.
På industrienspension.dk/investeringer kan du se, hvilke rammer bestyrelsen har sat, og hvordan rammerne er udnyttet.
18